Skøn gæstemad: Sommertapas til tolv
Rejer med romescosovs i glas, marinerede peberfrugter, chorizopølser med avocadomos, toast med rørt røget laksetatar, bacon- og kartoffeltærte, manchegoost og cheesecake med sommerbær.
En buffet med små delikate retter er nem og spændende gæstemad. Lav en eller flere af retterne her og suppler med færdigkøbte delikatesser som f.eks. marinerede oliven, soltørrede tomater i olie, marinerede peberfrugter, lufttørret skinke, melon, et par gode oste og brød. Hver opskrift rækker til 12 personer.
Det spanske ord tapas betød oprindeligt den skive skinke, der blev lagt over vinglasset for at forhindre vinens aroma i at fordampe. Siden har det udviklet sig til det lille mellemmåltid, man spiser først på aftenen - før den sene middag. Som buffet kan det sagtens udgøre et helt måltid.
Byd dine gæster på skønne tapas - på billedet ser du (forrest fra venstre og med uret):
Rejer med romescosovs i glas, marinerede peberfrugter, chorizopølser med avocadomos, toast med rørt røget laksetatar, bacon- og kartoffeltærte, manchegoost og cheesecake med sommerbær.