Små lammefrikadeller på spyd
Lækre lammefrikadeller på spyd - her steger vi små lammefrikadeller og serverer dem på spyd.
(6 personer)
Ingredienser
- 500 g hakket lammekød, svinekød eller oksekød, maks. 10 g fedt
- 1½ tsk. salt
- peber
- 1 lille revet løg, ca. 2 spsk.
- 2 fed finhakket hvidløg
- 2 spsk. hakket persille
- evt. 1 spsk. hakket mynte
- 1 æg
- 4 spsk. hvedemel
- 2 dl mælk
- 1 spsk. olivenolie og 15 g smør
- til stegning
- bambusspyd
- Rør først kødet med salt. Rør herefter peber, hvidløg, løg, persille, evt. mynte, æg og hvedemel i. Rør til sidst mælken i.
- Nu kan du stege frikadellerne eller lade farsen stå i køleskab en halv times tid. Hvis farsen har hvilet, skal du røre den igennem igen, tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis den er blevet for fast.
- Dyb en ske i koldt vand. Tag herefter en portion fars op på skeen, og form en aflang frikadelle i hånden.
- Varm olie og smør op på en pande. Læg frikadellerne på panden, og brun dem på begge sider. Skru ned for varmen, og steg dem færdige ved jævn varme ca. 12-15 min. i alt.
- Vend dem flere gange undervejs. Tjek, at frikadellerne er gennemstegt. Sæt dem på spyd