Sådan laver du en skøn snickersroulade
Denne roulade er bare virkelig lækker! Den er inspireret af snickers og er lavet med peanuts, karamelsovs og chokoladeganache. Mums!
1 roulade
Ingredienser
- 4 æg
- 100 g sukker
- 80 g hvedemel
- 20 g kakao
- 1 tsk. bagepulver
- ca. 30 g salte, hakkede peanuts
- 3–4 knuste saltkiks
Chokoladeganache:
- 150 g lys eller mørk chokolade
- ½ dl fløde
- 50 g smør
Karamelsauce:
- 1 dl sukker
- 1 dl fløde
- 2 spsk. smør
- 1–2 spsk. lys eller mørk sirup
- ca. 50 g lys chokolade
Pynt:
- 30 g hakkede peanuts
Sådan gør du:
- Pisk æg og sukker luftig.
- Sigt mel, kakao og bagepulver, og vend det forsigtigt i æggemassen. Hæld dejen ud på en bageplade, beklædt med bagepapir. Sørg for, at dejen liger jævn fordelt. Drys med peanuts og knuste kiks.
- Bag ved 220 grader i ca. 7–10 min. Læg den færdigbagte bund på et stykke bagepapir, strøet med sukker. Fjern papiret fra bunden.
- Ganache: Smelt chokolade, fløde og smør sammen, og rør det til en glat masse. Du kan smelte chokoladeblandingen enten over vandbad eller i mikroovn. Men pas på, at den ikke bliver for varm.
- Karamelsauce: Hæld alle ingredienserne i en gryde. Rør godt, mens det koger. Massen skal koge, til den får saucekonsistens, ca. 7-10 min.
- Afkøl både kararamelsauce og ganache, til det bliver stuetemperatur.
- Hæld først chokoladeganachen på din bund, og gem lidt til pynt. Hæld karamelsauce på, gem også lidt til pynt. Drys med hakkede peanuts. Rul kagen sammen – pak papiret stramt rundt om, og sæt kagen i køleskab, til den har sat sig.
- Rul kagen ud af papiret. Hæld resten af karamelsaucen og chokoladeganachen over, og pynt med hakkede nødder.