Souvlaki – pandebrød med grillet svinekød

Souvlaki – pandebrød med grillet svinekød

Græsk fastfood, når det er bedst. Opgradér retten ved at bage dine pandebrød selv.

4

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 400 g kartofler
  • 4 nakkekoteletter
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 4 stilke timian
  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg, revet
  • 4 pandebrød (køb tortillaer,eller lav dem selv)
  • Opskrift på pandebrød:
  • 250 g mel
  • 1 tsk salt
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk olie

Sådan gør du

  1. Skær kartoflerne i skiver a ca. ½ cm, og skær nakkekoteletterne i strimler. Steg begge dele på en pande i olivenolie, ca. 10 min. Drys med salt, peber og timian. Fjern skind og kerner fra agurken, og skær den i skiver. Skær rødløget tyndt ud. Rør yoghurt sammen med hvidløg.
  2. Pandebrød: Bland alle ingredienser sammen, og del dejen i 4 boller. Form dem til små pandekager, og rul dem ud på et meldrysset bord, til de er tynde og ca. 20 cm i diameter. Bag på en tør pande. Tryk og drej let på dejen undervejs. Vend brødet efter ca. 3 min, og bag på samme måde på den anden side.
  3. Rul pandebrødet sammen omkring fyldet ved servering.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
PRØV OGSÅ på Gastro.dk: 6 sommeropskrifter fra Dragsholm Slot