Speltsalat med bønner og avocado

Speltsalat med bønner og avocado

Salaten er skøn, spicy og supermættende. Brug den gerne til barbeque, tortillaer med kød eller grøntsagsfyld eller bare til et stykke ristet kylling.

3-4

Ingredienser

  • Tilbehør til 3-4
  • 1 dl sorte bønner, udblødte
  • 1 løg
  • 1 chili
  • 1 dl perlespelt
  • ¼ dl limesaft
  • 1 spsk flydende honning
  • ¼ dl olivenolie
  • 2 håndfulde koriander
  • 2 avocadoer
  • 1 rødløg
  • 1 grøn chili
  • salt

Sådan laver du speltsalat:

  1. Skyl bønnerne, og kom dem i friskt, koldt vand. Halvér løget, og kom chili og løg i gryden med bønnerne. Kog dem møre under låg, ca. 40-50 min. Kog perlerne møre.
  2. Hæld vandet fra bønnerne, og kassér løg og chili. Dræn bønner og perler grundigt af. Rør limesaft med honning og olie. Hak korianderen groft, skær avocadoen i tern, og hak rødløg og chili fint.
  3. Bland det hele (start med lidt chili) med dressingen. Smag til med salt og chili, og vend grofthakket koriander i til sidst. Servér straks.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter