lasagne

Spinatlasagne & bønnesalat

Den kræver lidt arbejde, men er uden tvivl umagen værd.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    710 Kcal
  • Fedt:
    29 %
  • Protein:
    22 %
  • Kulhydrat:
    49 %

4

Ingredienser

  • 250 g friske spinatblade eller tilsvarende frosne
  • 250 g ricotta
  • salt, friskkværnet peber
  • ca. 10 fuldkorns-lasagneplader
  • 2 små courgetter i papirtynde skiver
  • 6 tomater i skiver
  • TOMATSAUCE:
  • 2 hakkede løg
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 groftreven gulerod
  • tyndtskåret skal af ½ øko-citron
  • 2 dåser hakkede, flåede tomater
  • 1 dl basilikumblade
  • lidt frisk eller tørret oregano
  • 1 knsp sukker
  • MORNEYSAUCE:
  • 25 g smør
  • 25 mel
  • 5 dl kogende minimælk
  • 50 g reven parmesan
  • salt, friskkværnet peber, revet muskatnød
  • BØNNESALAT:
  • 200 g kogte, grønne bønner
  • 1 lille potte basilikum
  • 50 g små sorte oliven
  • 1 lille fintsnittet rødløg

Sådan gør du:

  1. Rist eller damp spinaten, knug den fri for overflødig væde og rør den sammen med ricotta, salt og peber.
  2. Lav tomatsaucen: Sauter løg og hvidløg i olie, tilsæt gulerod og sauter videre et par minutter. Kom citronskal og tomater ved og lad saucen snurre tyk under omrøring. Smag til med salt, peber, urtekrydderi og sukker.
  3. Lav morneysaucen: Smelt smørret, rør melet i og bag saucen af. Spæd op med den varme mælk lidt efter lidt og lad saucen koge godt igennem. Rør osten i og smag den til med salt, peber og muskatnød.
  4. Læg lasagneplader i en lille bradepande (ca. 20 x 25 cm), som er foret med bagepapir. Bred halvdelen af tomatsaucen og en 1/3 af morneysaucen herpå sammen med nogle af courgette- og tomatskiverne.
  5. Læg igen et lag lasagneplader og herover spinat-ricottablandingen og resten af courgette- og tomatskiverne plus tomatsauce og knap en 1/3 af morneysaucen. Slut med lasagneplader og resten af morneysaucen.
  6. Bag lasagnen ved 200° i ca. 45 minutter. Tag lasagnen ud og lad den stå lidt, før den skæres i passende stykker.
  7. Lav salaten ved at rive bønnerne på langs, bland dem med basilikum, oliven og rødløg. Server salaten til lasagnen.