Sund jordbærsoftice og kakaomousse

Sund jordbærsoftice og kakaomousse

Ja, du læste rigtigt! Dessert behøver slet ikke at give dårlig samvittighed.

2

Ingredienser

  • Mousse:
  • 1 avocado, gerne økologisk
  • 1 banan, gerne økologisk
  • 5 dadler, uden sten
  • 1 citron
  • ¼ vaniljestang, kornene herfra
  • ½ tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødte nelliker
  • 2 dl kakaopulver
  • Softice:
  • 150 g frosne jordbær
  • ½ banan
  • 5 dadler uden sten
  • ½ dl kokosmælk
  • 3– 4 tørrede rosenknopper, til pynt (kan købes i helsekostforretninger)

  1. Kom avokado, banan og dadler i en blender. Riv skrællen af citronen, pres saften og kom begge dele i blenderen sammen med vanilje, kanel og kakaopulver. Blend godt og grundigt. Det kan godt være, at du må stoppe blenderen et par gange og røre rundt i moussen undervejs.
  2. Kom moussen i en lille frysepose, og læg den på køl. Den smager bedst, hvis den får lov til at stå 5– 6 timer på køl, inden du serverer den.
  3. Når det er ved at være tid til desserten, så giv frosne jordbær, banan, dadler og kokosmælk en tur i foodprocessoren eller blenderen, til du har en fløjlsblød softice. Kom softicen i to skåle, og drys lidt rosenbladene henover. Klip hjørnet af posen med chokolademousse, og sprøjt den ud i to små skåle, du serverer til.
  4. 559 kcal pr. portion