Der skal sund mad i maven fra morgenstunden, så dit barn får energi til leg dagen lang. Og de voksne må selvfølgelig spise det samme...
Bakke 1: Æg, æbler og juice!
ÆBLEPÅLÆG
1 kg æbler
11/2 dl vand
1 vaniljestang
50 g sukker
50 g muscovadosukker
Saft og skal af 1 citron
1 tsk. kardemomme
Salt
Sådan gør du
Kog æbler, vand, vanilje og sukker til mos ved svag varme. Rør citron, kardemomme og salt i, og lad det småkoge 1 time. Lad æblepålægget køle af, og opbevar det i glas i køleskabet.
Det kan holde i ca. 2 uger.
OMELET M. PINJEKERNER
(4 pers.)
4 æg
1/2 dl mælk
2 forårsløg
En lille håndfuld basilikum
En håndfuld pinjekerner
Olivenolie
Salt og peber
Sådan gør du
Rør æg og mælk sammen. Skær forårsløgene fint, og hak basilikummen. Tilsæt det hakkede samt salt og peber. Varm en pande op med olivenolie. Steg omeletten på begge sider i olien. Rist pinjekernerne på en tør pande. Servér omeletten med de ristede pinjekerner.
FRISKPRESSET JUICE
(ca. 4 glas)
3 gulerødder
4 appelsiner
1 honningmelon
Sådan gør du
Pres frugt og grønt i en saftpresser.
MORGENBOLLER (ca. 20 stk.)
20 g gær
1 dl lun mælk
4 spsk. sirup
1 spsk. salt
3 æg
1 l kærnemælk
1 kg hvedemel
1/2 kg grahamsmel.
Sådan gør du
Opløs sirup, salt og gær i mælken. Pisk æggene i. Hæld kærnemælken i. Tilsæt melet, og ælt dejen.
Lad den hæve i køleskab natten over. Ælt dejen. Brug evt. lidt mere mel, hvis den klistrer. Form 20 boller, og lad dem efterhæve på en bageplade i ca. 1 time. Pensl bollerne med lidt vand. Bag dem i 25 min. ved 200 grader.
Blend bananer, sirup, citronsaft og lidt af kærnemælken. Tag en portion fra som mos til baby. Tilsæt resten af kærnemælken, og blend igen. Smag til med flormelis.
GRØNSAGSDELLER (4 pers.)
1 squash
2 gulerødder
1 dl dild
100 fetaost
3 æg
11/2 dl hvedemel
Salt
Peber
Lidt smør
1 lille rødløg
2 dl cremefraiche
Sådan gør du
Riv squashen fint, og vrid vandet ud af den med hænderne. Skræl og riv gulerødderne.
Rør æggene sammen, og tilsæt grønsager, salt og peber. Smuldr fetaosten i dejen sammen med finthakket dild og mel. Varm en pande op med smør, og sæt dejen på som små frikadeller. Steg dem, og servér med lidt cremefraiche og rødløg.
MORGENGRØD (4 pers.)
21/2 dl havregryn
5 dl vand
Lidt salt
1/2 dl risflager
1 tsk. smør
Tørrede abrikoser
Hindbær
Sådan gør du
Bring havregryn og vand i kog. Tilsæt en knivspids salt. Skær abrikoserne i små stykker. Tilsæt risflager, smør og abrikoser, og kog det et par minutter i havregrøden. Tilsæt hindbærrene, lige inden grøden tages af varmen.