Svenske kjöttbullar med mos

Svenske kjöttbullar med mos

Prøv en klassiker fa vores broderland i form af disse svenske kjöttbullar med mos.

4 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Koge/stegetid: 20 min.
  • 250 g hakket oksekød
  • 250 g hakket svinekød
  • 50 g lyst brød (uden skorper)
  • 2 dl mælk
  • 1 løg (revet eller finthakket)
  • 1 æg
  • ½ tsk stødt allehånde
  • smør/olie (til stegning)
  • salt og peber
  • Kartoffelmos:
  • 1 1/4 kg melede kartofler
  • 2 dl mælk
  • 75 g smør
  • salt og peber
  • Tilbehør: tyttebærsyltetøj

  1. Riv brødet i små stykker og udblød det i mælk. Rør de to slags kød godt sammen med 1 tsk salt. Tilsæt løg, æg og brødblandingen.Krydr med stødt allehånde og friskkværnet peber. Sæt evt. farsen i køleskabet ½ time.
  2. Kartoffelmos: Skær skrællede kartofler i grove tern og kog dem møre i letsaltet vand (der lige dækker) i ca. 15 min. Hæld vandet fra kartoflerne og kog dem tørre på eftervarmen.
  3. Mos dem med en kartoffelstamper og tilsæt varm mælk, smør, salt og peber.
  4. Steg farsen som små frikadeller på en varm pande med smør og olie. Servér med mos og tyttebærsyltetøj.