Æblekage opskrift Lagkagehuset

Sydfynsk æblekage a la Lagkagehuset

Lagkagehusets æblekage er den bedste, der findes. Vi har allerede bagt den flere gange, og den skuffer aldrig. Kagen holder sig fint i flere dage, hvis den opbevares i en beholder med låg.

Æblekage til 8-10 pers.

Total:50 minutter

Ingredienser

  • Råmasse:
  • 150 g smør
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 150 g mel
  • 30 g maizena
  • 3 tsk. bagepulver
  • Korn fra 2 vaniljestænger
  • Smuldredej til bund og top:
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 80 g mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • Fyld:
  • 1 spsk. kanel
  • 2 store æbler

Sådan bager du æblekage

  1. 1. Tænd ovnen på 170 grader.
  2. 2. Råmasse: Rør smør og sukker godt sammen. Kom æggene i ét ad gangen, mens der røres. Tilsæt mel, maizena, bagepulver og vaniljekorn, og rør massen godt igennem.
  3. 3. Bland ingredienserne sammen til en smuldredej.
  4. 4. Kom halvdelen af smuldredejen i bunden af en smurt springform på ca. 22 cm diameter. Hæld råmassen i formen, og drys med kanel. 
  5. 5. Skær æblerne i både, og læg dem oven på råmassen. Drys resten af smuldredejen over.
  6. 6. Bag kagen i 30-40 min. Afkøl kagen en smule, inden den serveres med cremefraiche eller vaniljeis.