Thainudler med ingefærkrydret kød
Skøn opskrift på velsmagende thainudler med ingefærkrydret kød. Retten kan laves med enten hakket kyllinge- eller svinekød og er tilmed nem at lave i en travl hverdag.
4 personer
Ingredienser
- 400 g hakket svinekød eller hakket kylling
- 2 spsk. olie
- 4 spsk. sojasauce
- 2 spsk. ahornsirup
- 250 g broccolibuketter
- 200 g ægnudler
- 1 spsk. olie
- 1 spsk. fintrevet frisk ingefær
- 4 spsk. limesaft
- 2 spsk. fishsauce
- 2 tsk. sukker
- 1 tsk. finthakket rød chili eller sambal oelek
- 1 lille bdt. frisk koriander
- 4 spsk. peanuts
- 2 dl små tern af ananas eller mango
- evt. 1 renset friskhakket rød thaichili eller 1-2 tsk. anden rød chili
- sambal oelek og sojasauce
Sådan gør du:
- Steg kødet i olie på en pande, til det har skiftet farve.
- Tilsæt sojasauce og ahornsirup. Steg, til kødet er gyldent, mens der vendes rundt i det hele tiden. Tag kødet fra panden.
- Kom 1 spsk. olie på panden, og steg broccolibuketterne 2-3 min.
- Tilbered nudlerne efter anvisning på emballagen. Kom dem i en si, og overbrus dem med koldt vand. Afdryp.
- Anret kød, broccoli og nudler i skåle. Pisk dressingen sammen, og dryp den over. Fordel koriander, peanuts og tern af ananas samt evt. chili over.