Timiansnegle
Prøv opskriften på disse snegle med timian, der er perfekte som snacks og flotte på en buffet.
18 stk.
Dej:
- 25 g gær
- 1¾ dl lunkent vand
- ¾ tsk. salt
- 100 g fuldkornshvedemel f.eks. ølandsfuldkornshvedemel
- ca. 150 g hvedemel, gerne italiensk tipo 00 eller pizzamel
- 4 spsk. finthakket timian eller rosmarin
- 3 kogte, mosede æggestore kartofler
- 4 spsk. olivenolie
- 250 g reven frisk mozzarella
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. olivenolie til at dryppe over
- evt. frisk timian
Sådan gør du:
- Udrør gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen. Ælt dejen smidig.
- Lad den hæve tildækket ca. 1 time. Del dejen i 2 stykker. Rul dem hver ud i rektangler (10 cm x 18 cm).
- Miks timian, kartofler, olivenolie og mozzarella sammen i en foodprocessor. Fordel det over dejbundene.
- Rul sammen til roulader, og skær i 2 cm tykke skiver, så du i alt har 18 snegle.
- Læg dem på bagepapir. Dryp med lidt olivenolie.
- Bag sneglene ca. 18 min. ved 200 gr. Pynt evt. med frisk timian.