Uhm en laksemad…
Håndmad de luxe i skøn kombination med stegt sprød grønkål og røget laks. Lækker til frokost.
4
Ingredienser
- 200 g ribbet grønkål
- 1 rødt æble
- 250 g markchampignon
- 1 spsk olivenolie
- 1 bundt purløg
- salt og peber
- 4 skiver rugbrød
- 200 g laks i skiver
Sådan gør du:
- Skyl grønkålen og snit den fint. Rens champignon og skær i kvarte. Varm olien på en pande og rist grønkål og svampe sammen ved god varme, til kålen er mør og svampene sprøde. Tilsæt klippet purløg − gem lidt til pynt − og smag til med salt og peber. Lad kål og svampe køle lidt af. Skær æblet i tynde både. Fordel kålen på 4 skiver rugbrød. Krøl laksen sammen oven på brødet. Drys med æblebåde og purløg.
- TIP! Du kan evt. bruge en fedtreduceret flødeost på brødet, hvis du vil have, at maden skal smage af lidt mere.
- Energi pr. person: 290 kcal, protein 25%, kulhydrat 48%, fedt 27%.