Søde, bløde & lækre: Veganske romkugler

Søde, bløde & lækre: Veganske romkugler

Søde, bløde og lækre romkugler lavet på kikærter. Få opskriften på de fantastiske veganske romkugler her. Nu er kikærter nok ikke lige det, som man normalt forbinder med søde lækkerier, men de fungerer faktisk ret godt i romkugler, for på grund af kakao- og romsmagen kan man ikke smage kikærterne. Mine børn er ret vilde med dem, og fordi de er forholdsvis sunde, kan vi lave dem ofte og med god samvittighed. Jeg laver dem også jævnligt med sorte bønner eller kidneybønner, alt efter hvad jeg har hjemme.

Veganske romkugler ca. 20 stk.

Total:30 minutter

Arbeidstid:15 minutter

Ingredienser

Det skal du bruge

  • 150 g bløde dadler
  • 1 dåse kikærter
  • 3 spsk. havregryn
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 2 spsk. kokosolie, smeltet*
  • 2 tsk. romessens
  • 1 spsk. hindbærmarmelade (kan undlades)
  • *Formålet med kokosolien er at gøre romkuglerne mere faste.

Sådan laver du veganske romkugler

  1. Fjern stenene fra dadlerne og dræn vandet fra kikærterne.
  2. Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor og blend, indtil det er en ensartet masse.
  3. Sæt dejen på køl, indtil den er blevet lidt fastere og nem at trille til kugler (Brug eventuelt fryseren, hvis det skal gå hurtigt).
  4. Form dejen til cirka 20 romkugler og rul dem i eksempelvis kakaopulver, kokosmel, hakkede nødder eller frysetørrede bær.

Om kvinden bag opskrifterne

Mia-sommer-vegansk-madglaede.jpgMia Sommer er uddannet jurist og mor til 3 børn på 6, 7 og 12 år. Hun har været veganer i 15 år og er forfatter til tre kogebøger. Følg hende på Instagram: @miasommervegan