Lækre snurrer med Nutella fyld

Snurrer med Nutella - Mums!

Nutellasnurrer - snoede skønheder, der gemmer på et lækkert fyld af nutella og nødder.

14-16 stk. nutellasnurrer

Ingredienser

  • NUTELLASNURRER
  • Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid
  • 3 dl danskvand
  • 50 g gær
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ca. 700 g hvedemel
  • 1 dl nutella
  • 25 g nødder, f.eks. hasselnødder, mandler og valnødder
  • 1 æg til pensling

Sådan bager du nutellasnurrer

  1. Kom vandet i en skål, og opløs gæren heri.
  2. Smelt smørret, og rør i væsken sammen med sukker, æg, salt, kardemomme og vaniljesukker.
  3. Ælt hvedemel i væsken lidt ad gangen. Ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
  4. Vælt dejen ud på et meldrysset bord. Rul den ud til et kvadrat. Smør nutella på halvdejen af dejen, og drys med hakkede nødder. Fold den anden halvdel af dejen over. Fold dejen endnu en gang, så den bliver til et kvadrat igen.
  5. Skær dejen ud i strimler. Sno dem, og bind knude på dejen, så de formes til snurrer. Læg snurrerne i muffinforme, og lad dem efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
  6. Pensl snurrerne med sammenpisket æg, og bag ved 200 grader i ca. 12 min.