20 smukke vinterjakker, der vil gøre din vinter varmere
En varm vinterjakke fås i alle prislejer og kan gøre, at den lange, danske vinter føles mere blid. Bliv inspireret, når vi her giver dig 23 varme vinterjakker.
Det er blevet tid til at investere i en varm og smart vinterjakke, så du kan gå den kolde tid velklædt i møde. Vi har hentet inspiration fra de internationale catwalks, og guider dig til vinterens flotteste jakker, der byder på lidt af hvert.
Gode gamle klassikere som dynejakken, den herreinspirerede frakke og shearling-jakken fylder meget i modebilledet denne sæson – det samme gør læderjakken.
Uanset hvilken én du vælger, er der både plads til farver og leg, men også de klassiske modeller i klassiske farver, du kan bruge igen og igen. Gå efter en farvet vinterjakke, hvis du tør, eller vælg en ensfarvet i et simpelt snit og detaljer som fx et bindebånd i livet.
Dun, frakke, parka eller én i plys eller læder?
Dunjakken
Når vinteren er på sit højeste, skal man have overtøj, der kan klare selv de værste minusgrader. Og til dét er dunjakken et godt valg. Men det er nok med blandede følelser, at de fleste tænker tilbage på dengang i 1990’erne, hvor de populære FILA-dunjakker ikke kunne blive store nok. Om vi vil det eller ej, er dunene gået hen og blevet en garderobeklassiker.
Frakken
Hver sæson har sine tendenser, men den klassiske, tidløse og elegante uldfrakke er en evig klassiker. Frakken er perfekt til hverdag med alt fra din nederdel til et par seje bukser og et par grove støvler.
Du kan frit vælge mellem den klassiske dobbeltradede i uld eller en mere tendenspræget frakke med et fint mønster eller en anden sjov detalje. Vælg gerne en, der går til midt på læggen og har dejligt lange ærmer – det er både cool og så varmer det, når kulden bider.
Pels eller læder
En jakke i pels eller læder er altid en god idé – og passer du godt på den, er den en investering for livet.
Uanset om du er til den ægte vare eller den imiterede, er pels og læder nærmest altid en favorit hos de store modehuse – og særligt shearling-jakken er smart denne sæson.
Parkaen
En parkajakke passer til det meste og de fleste. Der er plads til masser af strik, hvis vejret skulle vise sig fra sin uvenlige side, den er let at bevæge sig i både på cyklen, i skoven og på legepladsen, og du får den eftertragtede timeglasfigur foræret, hvis du vælger modellen med en løbegang i taljen, og strammer den godt ind.
23 vinterjakker, der kan lidt af hvert
Vinterjakke fra Day Birger et Mikkelsen, set hos Boozt til 1920 kr.