21 gaver, der vil gå rent ind hos hende, der elsker skønhedsprodukter
De kan dufte og udglatte, give velvære og glød. De små, hårde pakker er oplagte under juletræet. Det mener Eurowomans redaktion, der her kommer med deres ønskeliste over skønhedsprodukter.
– Jeg masserer ofte mit ansigt om morgenen, når jeg står i badet, og ville elske at opgradere mit ritual med smukke kinesiske massagesten til ansigt og nakke.
– Jeg har skiftet parfumerne ud med body mists fra Aveda. De dufter af spa og virker beroligende. Føler jeg mig stresset, sprayer jeg også lidt på min hovedpude, inden jeg skal sove.
– Min plan er at holde liv i gløden i den kolde vintertid. Derfor vil jeg alliere mig med Rudolph Cares geniale selvbruner-dråber, der efterladen huden med den fineste glød.
– Serummet fra 111Skin er et af de mest virksomme produkter, jeg nogensinde har prøvet, fordi det opstrammer, udglatter og fugter. Vinder jeg i Lotto, vil jeg anskaffe mig alle deres produkter. De virker!
Annonse
Celestial Black Diamond Serum, 111SKIN, ca. 4.300 kr. hos Net-a-porter.com
– Den nye No 5 er fantastisk. Frisk, citrusagtig og blød. Jeg er vild med de originale klassikere, men den her nyfortolkning har ramt mig i maven, og jeg bruger den dagligt.
– Jeg sværger til Kiehl’s Midnight Recovery. Min hud er sart, så om vinteren skal den have lidt ekstra kærlighed. Cremen er drøj i brug, så det er en julegave, der varer lige til påske. Ja, måske helt til næste jul.
– Jeg mister hurtigt farve i kinderne, når solen ikke længere kommer hyppigt på besøg. YSL laver blushes i de pæneste farver og med en guldindpakning, der er en gave i sig selv.
Blush Volupté i farven 8 Heroine, YSL, 350 kr. (sponsoreret link)
Assisterende moderedaktør, Frederikke Raun
– Bioeffects Eye Serum er helt fortryllende og afhjælper effektivt trætte og tunge øjne. Den virker opstrammende og kølende og er den bedste øjencreme, jeg har prøvet.
– Amber-parfumen er vidunderlig krydret, og det geniale er, at den fungerer virkelig godt i samspil med blomsterdufte, så du også kan bruge den til at spice dine gamle dufte op med.
– Epsom salt er et budgetvenligt vidundermiddel, der virker muskelafspændende og trækker giftstoffer ud af kroppen. Du kan blande det op i dit badevand eller bruge det som skrub.
– Jeg bruger kropsolien fra Nuxe hele året rundt. Hvis du ryster den, blander olien sig med glimmeret, og ellers fungerer den som en almindelig olie, som er fantastisk både til hverdag og fest.
Huile Prodigieuse Multi-Purpose Dry Oil, Nuxe, 305 kr.
– Jeg kan gode lide det naturlige look og bruger derfor ikke mascara til hverdag. Til fest får vipperne dog ekstra fylde med Glossiers Lash Slick. Det er den bedste mascara, jeg har prøvet.
– Mit hår skal forkæles. Derfor skal Shu Uemuras Ultimate Reset-serie på ønskelisten. Pæn indpakning, skøn duft og en blødere, mere glansfuld og knap så slidt manke.
– Hiver julemanden den helt store pengepung op af lommen i år, kunne jeg godt tænke mig øjencremen fra Chanel. Skønhedsoraklet Marie Lodberg garanterer nemlig, at den lysner og udjævner de fine linjer, der så småt har meldt deres ankomst.
– Engang kunne jeg gøre, hvad jeg ville med min hud. Det kan jeg ikke længere. Derfor har den i perioder brug for ekstra meget kærlighed og ro, og det får den med Dermalogicas UltraCalming-serie.
– Kaviarcremen er noget af det mest luksuriøse inden for hudpleje, og nu kommer den i en ny og forbedret udgave, som forhåbentlig kan udglatte et par af mine julestress-panderynker.
– Næ, hvad er nu det? Julepynt, der også dufter godt? Diptyque er jo verdensmestre til det med duftlys, og den fløjlsbløde duft af tuberose vil helt sikkert gå godt i spænd med duften af brun sovs og and.
Red Tubéreuse Scented Candle, DIPTYQUE, ca. 500 kr.
– Dufter lækkert, rent, intenst og ret meget af mand og snedkerværksted. Hvis Marilyn Monroe kun tog Chanel No 5 på i seng, vil jeg sove i den her – og min flannelpyjamas – hele juleferien.