Dansk model med hijab: "Jeg tror, at jeg ville miste noget af mig selv, hvis jeg tog det af"

Amina Adan kommer for sent til vores møde hos Unique Models i København, fordi bussen fra Tingbjerg, hvor hun bor med sin familie, er forsinket. Hun har travlt. Et par dage forinden har hun lavet sin første modeserie som model for Eurowoman, og dette er hendes første interview.

Vi skal bl.a. tale om, hvordan hun forholder sig til den debat, hun var centrum for i september 2017, da hun blev præsenteret som Danmarks første model med hijab, hvor en sociolog udtalte til Berlingske, at tørklædet er uforeneligt med danske værdier og symboliserer mangel på frihed. Men selv om Amina Adan virker lidt nervøs over at skulle interviewes, er hun ikke sådan én, der ryster på hånden over andres meninger om hende og hendes valg.

Amina Adan blev 'opdaget' ved et busstoppested i Brønshøj, hvor hun sad og ventede med sin søster, i sensommeren 2017. Hun har tidligere fået henvendelser af bookere på jagt efter nye ansigter, både herhjemme og når hun har været i London med sin familie, men har ikke følt sig klar før, forklarer hun.

– Faktisk var jeg heller ikke sikker denne gang, men min storesøster overtalte mig til at give det en chance.

Noget kunne tyde på, at der er efterspørgsel på en model som hende, der bærer tørklæde. For da Unique Models bebudede, at de havde signet hende, gik det ifølge Amina Adan "amok." Ikke mindst i medierne. "Magasiner, blade og tv-kanaler, alle mulige, skrev til mig. De fleste var meget venlige og skrev ikke noget dårligt. Men på Facebook og de sociale medier var de grove. Vi var forberedte på det, for vi havde snakket om det på forhånd, og Jacqueline (Friis Mikkelsen, red.), der er direktør hos Unique Models, sagde til mig: "Der vil altid være nogen, der har et problem med det, du laver."

Hun er født og opvokset i Danmark som datter af somaliske forældre, der flygtede fra borgerkrigen i landet. Hun studerer til administrationsøkonom på Metropol og arbejder i en vuggestue ved siden af sin uddannelse. Selv om hun er nummer tre i en søskendeflok på syv og derfor har fire yngre søskende, havde hun aldrig prøvet at skifte ble, da hun begyndte at arbejde i vuggestuen.

– Jeg har da hjulpet til med praktiske ting derhjemme, men jeg har aldrig passet mine søskende, da de var små. Jeg var nok for meget ude og spille fodbold og lave andre ting, siger hun.

Hvilke fordomme har du mødt, fordi du bærer tørklæde?

– Hmmm, der er mange, der tror, at vi ikke har hår under tørklædet. Og så er der nogen, der tror, at jeg er kræftramt. Der er også mange, der tror, at vi bliver tvunget til at gå med det. Men det er mit eget valg. Jeg har mange familiemedlemmer, der ikke går med tørklæde, det er forskelligt fra person til person. Mine søstre går også med tørklæde, men vi er de eneste i familien, for vores kusiner og øvrige familie bruger det ikke.

Hvorfor har du selv valgt at gå med tørklæde?

– Det var bare helt naturligt for mig. Jeg tror, det har noget at gøre med, hvem man ser op til. Jeg har altid set op til min mor, og hun har altid gået med tørklæde, så det begyndte jeg også med for 12-13 år siden. Jeg gjorde det bare, og nu er det en del af mig og min identitet. Jeg tror, at jeg ville miste noget af mig selv, hvis jeg tog det af.

Hvordan har du det med dem, der siger, at tørklædet er undertrykkende og uforeneligt med at være dansk?

– Det påvirker mig ikke. Det er jo fremmede mennesker. Så længe det ikke er mine egne bekendte, veninder eller folk, jeg kender. Jeg er muslim, jeg går med tørklæde, og jeg er mørk i huden, så jeg ville alligevel ikke blive taget for at være 'dansk', hvis du forstår, hvad jeg mener. Så det bliver jeg nødt til at være ligeglad med. Selv uden tørklæde ville jeg ikke blive betragtet som pæredansk, og det er der ikke noget, jeg kan gøre ved.

Hvad med dem, der mener, at det er syndigt, at du arbejder som model, og at det er uforeneligt med at være muslim at vise sig frem?

– Selvfølgelig er der en grund til, at man går med tørklæde. En af grundene er, at man skal skjule sin skønhed, og det gør man jo ikke, når man er model. Nogle mener, at jeg moderniserer islam ved at arbejde som model. Men da jeg havde det første møde med bureauet, fortalte jeg ret ærligt, hvad jeg ville gå med til, og hvad jeg ikke ville gå med til.

–Jeg går ikke med særlig meget makeup til daglig, og det er der jo rigtig mange andre muslimer, der gør. Så jeg forstår ikke, når folk, der lægger billeder op af sig selv på Instagram og Snapchat dagligt, kritiserer mig. Jeg gør det samme, men bliver bare betalt for det. Det er jo win win! Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk er så dobbeltmoralske.

– For nylig kom en dansk konvertit, som er tildækket med burka, handsker og det hele, hen til mig. "Åh, nu skal jeg til at forsvare mig selv," tænkte jeg. Men hun ville bare sige, at selv om hun er meget religiøs, kan hun ikke se det forkerte i det, jeg gør. Og hvis hun ikke har et problem med det, så må de andre altså holde op med at have ondt i røven. Mine forældre støtter mig også. Når bare jeg passer på mig selv og kun gør det, jeg selv har lyst til, er det okay med dem.

Hvor går dine grænser for, hvad du vil være med til som model?

– Så længe man ikke kan se min hud fra armene og ned til midten af benene, har jeg det fint med det. Tøjet må godt være stramtsiddende, som fx bukser, men leggings eller tynde strømpebukser er for stramt. Der er ret mange ting, jeg ikke kan lave, fordi jeg går med tørklæde, men på den anden side er der også mange ting, jeg kan. Men jeg kommer nok ikke til at lave en bikiniserie.

Hvad tænker du om, at du kommer til at være den første model med tørklæde i Danmark?

– Det burde være sket noget før. Jeg har ofte tænkt, hvorfor der ikke er nogen som mig i modemagasinerne. Det kunne være nice, hvis der var nogen, man kunne spejle sig i. Vi lever jo i 2018 og ikke i 1800-tallet. Der er mange med tørklæde, der har skrevet til mig, siden jeg startede som model, for at spørge, om modelbureauerne også vil tage imod dem. Og jeg siger bare: "Go for it!" Du er ikke begrænset, fordi du bruger tørklæde. Du kan lige så meget som alle andre.

Føler du, at du kæmper for og repræsenterer andre end dig selv?

– Jeg går ikke rigtigt ind i en kamp. Jeg læser fx ikke alle de negative kommentarer, der er blevet skrevet på Facebook, efter jeg blev model, selv om det var svært at lade være i starten.

– Men jeg får ikke rigtig noget ud af det. På Instagram er folk rigtig søde, og jeg har aldrig selv oplevet chikane på gaden, selv om jeg kender mange, der er blevet svinet til. Jeg har ikke lyst til, at folk tænker: “Det er hende dér med tørklædet.” Eller at jeg kun er blevet model, fordi jeg har tørklæde på. Jeg vil bare gerne være ligesom alle andre.

Hvad vil du gerne sige til de piger og kvinder, der ser dig som rollemodel?

– Hvis jeg kan, kan I også. Der er mange, der har skrevet til mig, at de føler sig begrænsede, eller ikke bliver dømt på lige fod med alle andre mennesker eller andre kvinder, men I kan, hvad I vil. Hvis du har lyst til det her og brænder for noget, kan det godt lade sig gøre. Måske er det lidt hårdere for folk med tørklæde; måske får du lidt flere afvisninger, fordi der er mange brancher, der ikke ansætter kvinder med tørklæde. Jeg forstår egentlig godt, at de ikke vil have religion forbundet med deres forretning. Men der er næsten altid ét sted, hvor du godt kan komme ind. Bare bliv ved.

Hvad vil du sige til de læsere, som ikke helt kan forstå, hvad du laver i Eurowoman?

– Der er sikkert mange, der åbner bladet og tænker: “Hvad laver hun dér?” Men det er forhåbentlig ikke alle. Selv om du bor i en mindre by, må du da have hørt om folk, der går med tørklæde. Folk er forskellige, og jeg har heldigvis mødt mange, som ikke er fordomsfulde. Der er mange, der ikke kan lide os muslimer, og det kan jeg selvfølgelig ikke lide. Så jeg vil ikke selv have fordomme over for andre, det er klart.

Hvad er du kendt for blandt dine venner?

– Jeg er nok hende den sjove, der har en lidt plat og fjollet humor og griner af sine egne jokes. Jeg tager ikke livet alt for seriøst, jeg er mere chill og tager én dag ad gangen. Man skal tids nok nå det hele.

Hvad vil du gerne nå?

– Jeg boede i Somalia i fire måneder i 2010, fordi mine bedsteforældre var rigtig syge. Det er vildt, så stor forskel der er på Somalia og Danmark. Herhjemme er vi så privilegerede og får alt, vi peger på. Det er sjældent, at man helt rammer bunden i Danmark, men hvis du ikke har et stort netværk i Somalia, familie, der arbejder eller kan sørge for dig, har du ikke noget. Man er meget afhængig af sin familie. Jeg fik et kulturchok over fattigdommen og alle de små børn, der tigger om mad og vand, for det er jo ikke noget, vi ser herhjemme. Folk i Somalia så os som dem fra Europa, der bare kommer på ferie og tager hjem igen. Min søster var der i sommer, og hun siger, at alt er ved at ændre sig. Der har været valg, der er kommet ny præsident, og folk tager tilbage og bygger op og hjælper samfundet. Jeg kunne ikke tænke mig bare at komme på ferie der, men hvis jeg havde mulighed for at hjælpe med noget, hjælpe nogle mennesker, ville jeg gerne prøve at bo der i noget tid.

Hvordan forestiller du dig dit liv om fem år?

– Forhåbentlig er jeg flyttet hjemmefra. Det er altså for kritisk, hvis jeg stadig bor hjemme som 27-årig! Jeg vil gerne bo et stille og roligt sted som Frederiksberg eller den gamle del af Valby, hvor der ikke er for mange mennesker. Der er alt for meget larm i Tingbjerg. Og så er jeg forhåbentligt færdiguddannet som administrationsøkonom. Det er godt at have noget at falde tilbage på, uanset hvordan det går som model. Jeg håber også, at jeg får et job. Måske arbejder jeg som model? Jeg vil også gerne have børn, men ikke lige de næste fem-syv år, det er alligevel for tidligt, for så sidder man fast. Måske om 10 år. Jeg skal lige nå at nyde livet.