Kreativ direktør for Mother of Pearl: Det er en af mine favoritter denne sæson
Amy Powney er kreativ direktør for mærket Mother of Pearl. Hun vil gå langt for bæredygtighed og har blandt andet skabt en strik efter alle bæredygtighedskunstens regler. Hun har en svaghed for Le Labo og ønsker sig et par hvide sneakers i genanvendt plastik. Her er hendes moodboard for denne sæson.
Af: Pernille Rosenkilde Foto: Nick Prendiville og presse
Bæredygtighed er en mærkesag for britiske Amy Powney, 36, der er kreativ direktør for mærket Mother of Pearl og bor i London med sin mand og lille søn. Hun har designet en hoodie, du kan bo i hele vinteren og har fundet det perfekte par hvide sneakers i genanvendt plastik. Og så opfordrer hun dig til at læse en bog, der får dig til at se på modeindustrien med nye øjne.