Intet tænder julelysene i øjnene, som små, skønne overraskelser hver dag i december. Sirligt indpakket erkendtligheder har begejstret pigebørn i alle aldre til alle tider.
Se blot på det bedårende foto af Lone Hertz og datteren Michäela Strøbye med pakkenelliker, som vi har fundet i bladets julearkiv.
Nedtælling til jul
The Body Shop frister med intet mindre end tre pakkekalendre i år (fra 425 kr. til 995 kr. pr. stk.). Alle er fyldt til randen med velduftende krops- og hudplejeprodukter. Den viste - 'Make It Real Together' - til 425 kr. bugner af banan-lækkerier til håret, saftige frugtsæber til badet m.m.
Hveranden dag i december er en festdag med Benefits 'Shake Your Beauty' pakkekalender, som indeholder 12 miniudgaver af Benefits beauty-bestsellers, bl.a. brandets uforlignelige 'Roller Ball' mascara og glødgivende 'Hoola' bronzer. Herligheden koster 585 kr.
Start de mørke decemberdage med en kop dampende varm Kusmi te eller en skønhedsfavorit fra Sephoras beauty-bagkatalog med 'Sephora X Kusmi Tea' pakkekalender til 470 kr.
Har man endnu ikke prøvekørt HUDA Beauty, Mario Badescu, Natasha Denona, Pat McGrath Labs eller de mange andre spændende brands, som skønhedstemplet Sephora forhandler, giver skuffedariet (pakkekalenderen) 'Sephora Favorites' rig mulighed for at boltre sig i skønheds-slaraffenlandets sortiment.1150 kr.
Tarte frister med alskens julegodter i miniformat i år, bl.a. brandets nærende bestseller 'Maracuja Oil' ansigtsolie i miniformat (15 ml) til 125 kr. Sephora
Huden får et tindrende stjerneskær med Becca Cosmetics' ikoniske highlightere. 'Mini shimmer' highlighter til 138 kr.