Du skal giftes, og du glæder dig. Problemet er bare, at du endnu ikke ved, hvordan brudekjolen skal se ud på den store dag.
Skal din brudekjole være med slæb, have masser af blonder eller små, yndige ærmer? Eller går du efter en mere enkel brudekjole uden en masse pynt og anden lir?
Artiklen fortsætter under videoen ...
Brudekjolen anno 2023
Ifølge Maria Fékih, der står bag high-end modebrandet Fékih, som har speciale i moderne kjoledesign til bryllupper og andre festlige lejligheder, er årets store brudekjoletrends slanke silhuetter i skinnende satinmaterialer og med lange ærmer, men også firkantede udskæringer, off-shoulders, cut-out-detaljer og høje slidser hitter.
Samtidig påpeger Maria Fékih, at anything goes – det vigtigste er, at du finder en kjole, som du føler dig godt tilpas i, da det vil løfte hele dit look.
Så langt, så godt. Men du er stadig i tvivl. Det eneste, du ved, er, at din brudekjole gerne må koste få penge – naturligvis uden at gå på kompromis med din drøm om, hvordan den skal se ud – for festen koster også.
Annonse
Jagten på den perfekte brudekjole
Du har besøgt butikken, du troede ville have en smuk, billig brudekjole, men uden held. Nu overvejer du derfor at trawle internettet for billige brudekjoler, opgaven synes bare umådelig uoverskuelig.
Træk vejret dybt. Du behøver nemlig slet ikke at købe din kjole i en decideret brudekjolebutik. En smuk, hvid kjole kan sagtens gøre tricket.
Vi har forsøgt at hjælpe dig godt på vej og fundet 17 brudekjoler til dig. Kjolerne koster fra 199 til 3.000 kr., og forhåbentligt er din drømmekjole iblandt ...
Her er 17 smukke brudekjoler – alle sammen under 3.000 kroner