Fortjener dit underliv kun det bedste? Sig goddag til Dusk

Jeg barberer mine ben. Og mine armhuler. Og de der tre irriterende hår, der stritter på storetåen. Og min dusk, til dels. There. I said it. Skulle det nu være så kontroversielt, tænker du? Selvfølgelig ikke, og så alligevel. For de senere år har kropsaktivister kærkomment hyldet den naturlige kvindekrop, og selv om der bestemt findes kropsaktivister med glatte, hårløse kroppe, har jeg alligevel ikke kunnet lade være med at tænke, at jeg med det positive budskab i baghovedet burde lade håret gro, som moder jord har skabt mig. Men for nylig mødte jeg to kvinder, som gjorde mig helt ligeglad med, om det er et feministisk no go at fjerne hår eller et udtryk for selvbestemmelse over egen krop, som feminister til alle tider har kæmpet for. Den diskussion er nemlig ret ligegyldig i det store perspektiv. Du kan gøre, hvad du vil. Få en brazilian. Lad det gro. Lav en fletning af kønsbehåring, hvis du føler for det. Men hvis du vælger at tage en barberskraber i brug, og hvis du vælger at bruge intimsæbe, intimcreme eller andre produkter til at pleje dit underliv, skal du vide, at de kan indeholde uønsket kemi og hormonforstyrrende stoffer.

Derfor lancerede iværksætterne Christina Høgh Selmer Kirk, 34, og Sine Cecilie Laub, 35, bodycare-brandet Dusk og webshoppen Duskcare.com. Dusk er en “full service til underlivet, som støtter kvinder i alle livets faser,” som de to kvinder formulerer det. Dusk er sat i verden for at innovere, producere og kuratere intimplejeprodukter inden for kategorier som menstruation, kropshår, sex og menopause, som de sælger på deres webshop sammen med budskabet om, at du kan gøre, hvad du vil med din krop, men du skal have de bedste valgmuligheder, hvis du vælger at forkæle dit underliv.

“Vi skabte Dusk ud fra en undren og til dels også en frustration over mange af de produkter, der findes på femcare-markedet,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

Femcare? Jeg stopper allerede kvinderne, som forklarer mig, at femcare er betegnelsen for den industri, der siden 1920’erne har udviklet produkter til kvinders intime plejebehov, både de reelle behov, og de behov, der opstår, når tilstrækkelig mange overbevisende reklamer fortæller os, at vi har et behov. Femcare-industrien har skabt hygiejnebind med vinger, lyserøde indpakninger og sågar med duft, tamponer, engangsskrabere, cremer mod svamp, midler mod indgroede hår etc., etc., etc. Altså produkter, der er uundværlige for mange. Hvad er så problemet?

“Vi har set så meget innovation i nærliggende industrier de senere år. Der er en kæmpe revolution i gang, når det handler om, hvad vi spiser og smører vores kroppe ind i. Men når det kommer til produkter til underlivet, mener vi stadig, at der kan gøres og innoveres endnu mere,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

Jeg er med på, at det næppe kan være optimalt for miljøet, at tamponhylstre flyder rundt i havene sammen med sodavandsdåser og sugerør, men kan det virkelig passe, at en skraber kan være hormonforstyrrende? Jeg downloader appen Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk og scanner stregkoden på mine engangsskrabere. Ganske rigtigt. “Mistænkt for hormonforstyrrende stoffer,” står der. Min intimsæbe er ganske vist allergivenlig og uden parfume, men indeholder til gengæld “miljøbelastende stoffer.”

Intimpleje med god samvittighed

Dusk betyder dusk som i kønsbehåring på dansk. På engelsk betyder det tusmørke. Og det er helt bevidst, at navnet har denne dobbelte betydning, siger duoen.

“I Dusk arbejder vi med cyklusser på alle mulige måder. Månens, livets og kroppens cyklus. Når du går ind i tusmørket, er du på vej ind i mørket og de feminine værdier, som månen også kan være et symbol på. Derfor var det helt naturligt, at vi skulle hedde Dusk,” siger Sine Cecilie Laub.

Hvis du har fulgt bare en smule med i debatten om menstruation og menstruationsaktivisme, vil du formentlig genkende denne halvdel af Dusk.

Sine Cecilie Laub er medforfatter til bogen Gennemblødt fra 2016 om menstruationens kulturhistorie, som hun skrev sammen med journalist Maja Nyvang, og som vakte en del forargelse, da den udkom, men også genklang hos mange kvinder, fordi den fortalte befriende åbent om et af kroppens mest underbelyste funktioner.

“I forbindelse med bogen researchede vi rigtig meget på menstruationens kulturhistorien og kvindekroppens historie, men også på hele femcare-industrien. I forbindelse med udgivelsen talte vi også med mange mennesker fra alle dele af landet i alle aldre, som var meget nysgerrige og interesserede i det her emne. Det viste sig, at vi stadig mangler at tale åbent og ærligt om emner som menstruation og menopause,” siger Sine Cecilie Laub.

Christina Høgh Selmer Kirk har også en personlig motivation. Hun har i mange år levet med diagnosen PCO, som er en hormonforstyrrelse, der bl.a. kan medføre uregelmæssige menstruationer, uren hud, uønsket hårvækst og barnløshed. Derfor var hun opsat på så vidt muligt at fjerne uønsket kemi og hormonforstyrrende stoffer fra sin hverdag. 

“Jeg havde ryddet op i mine toiletsager og mit køleskab og havde efterhånden fået styr på shampoo, cremer, makeup og fødevarer uden uønsket kemi, og så tænkte jeg, at det var naturligt også at fokusere på mine intimprodukter,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

Hun scannede derfor samtlige produkter i kategorien intimpleje med Kemiluppen.

“Der er så gode muligheder for rene alternativer inden for skønhed, sundhed og fødevarer, men vi manglede personligt flere alternativer indenfor intimpleje,” siger hun

Ud over de to iværksætteres personlige indgangsvinkler, har de også en mere overordnet vision.

“Vi vil gerne have intimpleje til at gå fra lavstatus til højstatuskategori. Det er rigtig fint, at vi er begyndt at tale mere om vores intime sundhed, men vi har lyst til at gøre mere – både når det kommer til produkter, men også til kommunikationen,” siger Sine Cecilie Laub.

Hun henviser bl.a. til design og emballage, der stadig ligner en krydsning mellem Vanish-pletfjerner og et Barbie-katalog. Det pynter ikke just på badeværelseshylden, og det taler heller ikke særlig godt ind i en tid, hvor kønskategorierne er flydende og talrige, og hvor det virker helt unødvendigt at sælge forskellige skrabere til forskellige køn. For slet ikke at nævne den såkaldte pink tax, som betyder, at fx barberskrabere til kvinder typisk er dyrere end til mænd.

“Intimprodukter har været markedsført som noget, du bruger, gemmer væk og smider ud uden at tænke over det. Vi vil gerne kræse for underlivet og de produktkategorier, der knytter sig til det. Vi anser det som en selvfølgelighed, at vores mest intime steder skal have det bedste,” siger Sine Cecilie Laub.

En teknologisk bølge

Men har vi overhovedet brug for flere skrabere og intimolier? Kunne vi ikke bare lade håret gro og vaske med lunkent vand? Og hvorfor udvikle bæredygtige bind og tamponer, som Dusk-stifterne også barsler med, når den genanvendelige og yderst bæredygtige menstruationskop er opfundet?

“Vi ønsker på ingen måde diktere noget, men hvis du træffer et valg om at pleje dit underliv, skal du have det renest mulige alternativ,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

Dusk har faktisk netop lanceret en menstruationskop, men de ved godt, at det lyserøde plastikbæger, som opsamler menstruationsblod, ikke er for alle. Du skal være afslappet, have god tid og befinde dig alene på toilettet. Ingen af de ting harmonerer fx særlig godt med mit eget liv som mor til tre små børn. Derfor arbejder Dusk på at udvikle bind og tamponer lavet af materialer som bambus og hamp, som begge har stor sugeevne, men er mindre belastende for miljøet og tilmed biologisk nedbrydelige. Og her er tiden med de to iværksættere.

“Der er en bølge, vi kan ride med på teknologisk. For 10 år siden var det svært at forestille sig, at bind fx kunne være lavet af bambus, hamp og grøn te og have en effektiv sugeevne. Vi har mulighed for at arbejde med materialer, som der bliver researchet og innoveret meget på og bruge dem i en industri, hvor der ikke er sket så meget innovation,” siger Christina Høgh Selmer Kirk, der har en baggrund indenfor netop innovation og forretningsudvikling.

Sine Cecilie Laub har arbejdet i flere år som tekstforfatter i reklamebranchen og har derfor erfaring med opbygning af brands.

“Mange har nok den opfattelse, at et produkt ikke er lige så effektivt, hvis det ser lidt urtet ud. Derfor har vi også set meget på design, navngivning og kommunikation af de enkelte produkter, fordi det i høj grad påvirker vores opfattelse af et givent produkt. Vi vil gerne lave kvalitetsprodukter, der er lækre og æstetiske at se på. Du skal have en oplevelse af, at vi tager dit underliv og din intime sundhed seriøst med vores produkter, uden at de ligner rengøringsmidler,” siger hun.

Et par dage senere modtager jeg de første fire produkter produceret af Dusk. En lyserød saltkugle, en pink menstruationskop og ikke mindst den eksklusive barberskraber i et rosaguld look, der ligger tungt i hånden og får min Venus-skraber til at ligne en engangstandbørste til sammenligning. Der er ganske rigtigt kræset for varerne. Dusk-shaveren koster godt nok 330 kroner, men til gengæld er den genanvendelig, så du både sparer penge på den lange bane og sparer klimaet for unødig plastikaffald. Det er vigtigt for de to stiftere at understrege, at Dusk ikke kommer til at sælge rene livsstilsprodukter. 

“Vi vil samarbejde med eksperter som læger og gynækologer, der har en stor viden om intim sundhed. Og vi kommer nok ikke til at sælge fx yoniæg lavet af rosenkvarts,” siger Sine Cecilie Laub. 

Og så behøver vi vist ikke sige mere direkte, at Dusk ikke er en dansk version af Gwyneth Paltrows livstilsunivers Goop, som har gjort den tidligere skuespillerinde særdeles velhavende på at sælge netop rosenkvartsæg til din bækkenbund, vibratorer i 1.000-kroners klassen og senest duftlys med noter fra hendes vagina.

Kvinder ved bedst

Selv om konceptet er nyt i Danmark, lægger den danske iværksætterduo sig i slipstrømmen på en voksende international bevægelse, som arbejder for at revolutionere femcare-markedet.

Fra menstruationsaktivister og kropspositivister til producenter af bæredygtigt sexlegetøj. Derfor vil kvinderne bag Dusk heller ikke foregive, at de har opfundet den dybe tallerken på egen hånd, eller at de to alene kan fuldføre den revolution af intimplejekategorien, de drømmer om.

Det er baggrunden for Dusk Lab. Et slags laboratorium, hvor Dusk i samarbejde med andre kvinder idégenererer og finder frem til de behov, kvinder rent faktisk har. Dusk Lab er kernen i Dusk og en reaktion på en industri, hvor primært mænd i 100 år har skabt produkter til kvinder, som langt fra altid har afspejlet deres behov.

“Helt fra begyndelsen har det været et dogme for os, at vi skulle udvikle produkterne i samarbejde med kvinderne selv. Det er dem, der ved bedst. Det er også en måde at udfordre industrien på. Det skal være kvinderne selv, der identificerer de behov,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

Men et er de gode intentioner. Noget andet er at få dem til at gå op i en højere enhed med bæredygtighed, fornuftige priser, design og effektivitet.

For hvad nytter det med et bæredygtigt trusseindlæg, hvis du skal skifte det tre gange så ofte, fordi sugeevnen ikke er i top? Den problematik er Dusk klar over. 

“Vi kan ikke altid få opfyldt alle vores ønsker. Vi vil fx gerne have, at et bind er biologisk nedbrydeligt og uden kemi, men det skal også have effektivitet i sugeevne, et appellerende design og en god pris. Det er en balance, og vi gør vores bedste. Hvis produkterne skal leve op til alle parametrene, bliver det en rigtig dyr luksusvare til de få, og det ønsker vi heller ikke,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

Fremtidens Dusk

Besøger du Dusk.dk, er porteføljen af produkter langt fra komplet. De har indtil videre valgt at vækste virksomheden organisk, så der skal tjenes penge, før der kan bruges flere penge. Men de to iværksættere har naturligvis en plan for, hvad fremtidens Dusk skal byde på. Dusk vil koncentrere sig om produktkategorier som menstruation og sex og flere med tiden. Kategorierne kommer til at spænde bredt, så sex fx kan komme til at indeholde alt fra en økologisk glidecreme til erotisk litteratur.

“Vi vil gerne arbejde holistisk. Et område som sex er utrolig alsidigt, og der er jo lige så mange sexlyster, som der er mennesker på jorden,” siger Sine Cecilie Laub. 

Et andet produkt i sexkategorien kunne være et tungekondom, som kan bruges ved oralsex. Sådan et vil kvinderne bag Dusk rigtig gerne lave. Af majs. Dusk vil nemlig gerne være inkluderende og bruger stavemåden womxn om deres målgruppe for at imødekomme blandt andre nonbinære. Derudover vil Sine Cecilie Laub og Christina Høgh Selmer Kirk senere på året udforske den oversete kategori menopause.

“Vi er endnu ikke nået til at se på konkrete produkter i den kategori, men vi ved, at det er en samtale, vi er nødt til at tage. Vi er ikke selv i menopause, men netop derfor vil vi gerne invitere kvinder ind og høre, hvad de tænker,” siger Christina Høgh Selmer Kirk.

De næste produkter fra Dusk bliver bæredygtigt menstruationsundertøj, fx underbukser med indbygget bind, som kan vaskes, en økologisk intimolie og bionedbrydelige bind og tamponer.

Håbet er, at Dusk kan være med til ikke kun at tilbyde relevante produkter til kvinders underliv, men også gøre samtalen omkring de forskellige temaer mere almindelig. 

“De sidste tre-fire år er der kommet en kæmpe opmærksomhed omkring menstruation, intim sundhed og kropsdiversitet. Det er ikke længere helt så mærkeligt at være fx menstruationsaktivist. Men vi kan ikke bare sidde på vores hænder. Vi vil gentænke produkter til underlivet og den måde, vi taler til og om underlivet på. Det må gerne være et samtaleemne over middagen. Det er ikke underligt og skal ikke pakkes ind. Det er noget af det allermest universelle.” 

Hvem gemmer sig bag dusken?

Christina Høgh Selmer Kirk (tv.)

• 34 år. Uddannet cand.merc.jur. fra CBS og har en MBA i innovation og entreprenørskab.
• Har arbejdet med strategi, innovation og forretningsudvikling. 
• Har desuden erfaring fra den sundhedsfaglige og finansielle sektor og er medstifter af en anden startup i fødevareindustrien.

Sine Cecilie Laub

• 35 år. Uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet.
• Har arbejdet som kommunikationsrådgiver og tekstforfatter i reklamebranchen.
• Udgav i 2016 bogen Gennemblødt om menstruationens kulturhistorie sammen med journalist Maja Nyvang.