Charlotte Eskildsen: "Jeg tror aldrig, at jeg skal på pension"

En af de mest anerkendte danske designere har bygget sin karriere op i samme firma, siden hun var 26 år, med sin mand som CEO. Men at hjertebarnet Designers Remix skulle blive til en historie om bæredygtighed i 2019, anede den unge Charlotte Eskildsen, 44, intet om dengang i start 00’erne, hvor designet byggede på lagerrester fra IC Companys dyppet i kaffe og mikset med vintagefund.

Hvad har dine forældre og din opvækst betydet for dit valg af karriere?

– Jeg er opvokset i et kreativt hjem, og mine forældre havde egen virksomhed. Både mine forældre og bedsteforældre var håndværkere, og det smittede nok af. Min farmor var modist (hattemager, red.), og min mor lavede en masse papirkunst, som mine søskende og jeg hjalp med at lime og klippe-klistre. Vi har altid dimset og duttet i mit barndomshjem.

Hvornår fandt du ud af, at du skulle være designer?

– Da jeg var omkring 10 år, lavede jeg et visitkort til mig selv, hvor der stod, at jeg var modedesigner og havde været i praktik på et reklamebureau. Jeg tegnede sådan nogle Yves Saint Laurent-habitter på. Jeg har altid vidst, at jeg ville være designer, men mine forældre var nok lidt skeptiske over for, om jeg nu kunne leve af det. De så hellere, at jeg lavede noget med marketing eller business. Jeg kom i praktik hos InWear som et led i min uddannelse (i Design Management på SDU i Kolding, red.) og fik et barselsvikariat der, allerede mens jeg gik på skole. Herefter blev jeg tilknyttet virksomheden.

Hvordan blev Designers Remix til virkelighed?

– Det begyndte med, at jeg og andre danske brands og designere lavede et mindre projekt med Røde Kors og Berlingske Tidende, hvor vi skulle upcycle (redesigne og videreudvikle, red.) vintagefund, som skulle sælges som cool designeritems i Røde Kors-butikker. Det var en tid, hvor ordet customized var hot. Designers Remix begyndte og fik sit navn ved, at vi gik over på lageret i IC Companys, som dengang var en blanding af InWear, Part Two, Matinique og en masse andet, og fandt hvide herreskjorter, basis-T-shirts og sorte habitjakker, som vi kunne sætte sammen med vintagetøj i det der menswear møder womenswear-look, jeg altid har været til. Vi klippede bl.a. i det og dyppede det i kaffe og te for at lave om på farverne. På det tidspunkt var dansk mode jo et stort indisk tempel af boheme. Jeg har aldrig været boheme. Jeg er meget mere til sort/hvid–skolen, videreudviklingen af herreskjorten og sorte habitter, så det var dét, jeg lavede, og det er det sådan set stadig.

Hvordan blev bæredygtighed en del af Designers Remixs dna?

– Bæredygtighedsbegrebet eksisterede ikke i sin nuværende form. Vi vidste faktisk ikke, at det var bæredygtigt. Det handlede mere om måden at lave kollektionen på. Det er jo helt skørt at tænke på, når vi ser på verden i dag. I mange år var det faktisk lidt irriterende, at vi blev kendt som dem, der bare lavede design, som byggede på gamle skjorter fra Matinique og InWear. Men i dag er det en god historie, fordi det fortæller noget om det mindset, vi er født med og vores navn. I dag er det jo en gave.

LÆS OGSÅ: 6 danske mode-brands, der tager bæredygtighed alvorligt

Hvornår blev bæredygtighed en bevidst strategi?

– Det har det været længe. Niels (Hesselbjerg Eskildsen, CEO hos Designers Remix og Charlotte Eskildsens mand, red.) er bestyrelsesformand i Global Fashion Agenda (tidl. Danish Fashion Institute, red.) og har arbejdet utroligt længe med bæredygtighed. Det har skabt grundlaget for vores strategi, som går ud på, at vi kun vil benytte sustainably preferred fabrics, at vi er CO2-positive, og at vi vil være bæredygtige mestre i 2020. I praksis betød det, at vi på et tidspunkt slettede hele lortet og sagde, at vi stoppede med at producere det, vi ikke kunne stå inde for. Det vil sige, at en style, som ikke kan fås i en bæredygtig version, bliver taget ud af kollektionen. Derfor stoppede vi for fx med brug af pels og læder og rebrandede Designers Remix.

Hvordan har det været at arbejde sammen med din mand?

– Det har været sjovt. Vi har altid været skidegode sammen, fordi vi er så forskellige, og vi kender hinandens begrænsninger. Niels skal ikke nødvendigvis have en holdning til mørkeblå, og jeg skal ikke blande mig i hvordan vores gross margin ser ud. Vi har respekt for hinandens områder. Ulempen er, at vi altid arbejder, og det ville være løgn, hvis vi fx sagde, vi ikke taler om arbejde ved middagsbordet. Jeg tror ikke nødvendigvis, at vores børn har opfattet det som arbejde, men spørg dem om 10 år! Vi har jo bare et tredje barn, som hedder Designers Remix, og sådan er det.

Hvordan har du udviklet dig som leder gennem årene?

– Jeg har helt klart haft sværere ved at være chef, da vi startede, end jeg har i dag. Jeg var en del yngre end de ansatte dengang, og så dannede jeg par med Niels. Det var ikke så nemt i starten, hvor jeg ikke følte mig så meget som leder, men prøvede at være venner med mine ansatte. Jeg har aldrig været en diva som chef og har heller aldrig rigtig haft konflikter med nogen. I dag er jeg chef for 24 ansatte og har stadig kontakt til langt de fleste, som ikke er hos os længere. Men da jeg var yngre, blev jeg enormt fornærmet, hvis nogen stoppede. Jeg tog det virkelig personligt, men det gør jeg slet ikke længere.

Hvilke tanker gør du dig om fremtiden?

– Jeg tror aldrig, at jeg skal på pension. Det kan godt være, at jeg ikke skal lave Designers Remix altid, i hvert fald ikke i sin nuværende form, men jeg stopper aldrig med at arbejde og være kreativ. Det er virkelig en gave at have det sådan. Jeg kunne måske godt finde på at lave noget med interiør en dag. Noget, som involverer færre kollektioner. Men jeg sidder ikke og stresser over, at jeg snart skal lave noget andet.