Her er solcremerne, du kan bruge under din makeup

Her er 9 solcremer, du kan bruge under din makeup

Solbeskyttelse i ansigtet er en god idé hele året rundt, og heldigvis findes der et væld af lækre solcremer, som ikke fedter. Vi har testet produkter med SPF, som du kan have på under din makeup, og giver dig her vores favoritter.

Vi elsker solen, og det er svært ikke at nyde den, når den endelig er her. Men du tænker måske ikke over, at cykelturen til og fra arbejde eller frokosten ude på tagterrassen kan være skadelig for din hud? Det kan det.

Det er derfor også en god idé at bruge SPF i ansigtet hele året rundt for at beskytte din ansigtshud mod solens stråler.

Det kan dog være en fedtet fornøjelse at have solcreme under sin makeup, som både kan efterlade hvide plamager eller et ansigt, der skinner om kap med solen. Det gider ingen. Og det er derfor nærmest en kunstart at finde en solcreme, der beskytter din hud mod solens stråler, uden at den får din makeup til at flyde sammen.

I sagens tjeneste har vi fundet de bedste produkter til dig, der ikke kun indeholder SPF, men også ny teknologi samt plejende ingredienser.

Husk desuden, at du skal være generøs, når du bruger din solcreme. Med andre ord: Brug, hvad der svarer til en teskefuld solcreme til hele ansigtet for optimal beskyttelse.

9 solcremer, du kan bruge under din makeup

Sunforgettable Face Shield Flex SPF 50, Colorescience, 475 kr.
colorescience_sunforgettable.jpg
Sunforgettable Face Shield Flex SPF 50, Colorescience, 475 kr.

Colorescience

Det amerikanske mærke Colorescience excellerer inden for mineralbaseret solbeskyttelse. Denne sommer har de lanceret en ultralet solcreme med solbeskyttelse og farvepigmenter, der tilpasser sig din hudtone og udjævner den, så den bliver mere ensartet. Samtidigt beskytter den din hud mod blåt lys og forurening.

Påfør den som det sidste lag; ovenpå din dagcreme. Cremen kommer i fire, fleksible nuancer.

Sun Face Cream SPF 30, Rudolph Care, 245 kr.
rudolph care sun face cream spf30
Sun Face Cream SPF 30, Rudolph Care, 245 kr.

Rudolph Care

Rudolph Cares solcreme til ansigtet med SPF 30 er et multiprodukt, der udover at beskytte huden mod UVA- og UVB-stråler også virker lindrende og opstrammende på huden med sine naturlige og aktive ingredienser fra bl.a. kamille og agurkeekstrakt samt hvedekim, som er spækket med antioxidanter. Solcremen er silkeblød i konsistensen og giver masser af fugt, så den fungerer også fint som dagcreme i sommermånederne med et serum under.

Tip: Du kan snyde dig til lidt farve og en smuk glød ved at blande et par dråber af Rudolph Cares økologiske selvbruner A Hint of Summer sammen med solcremen, inden du påfører den.

Ultra Light Daily UV Defense SPF 50, Kiehl's, 265 kr.
Kiehl's Ultra Light Daily UV Defense SPF 50
Ultra Light Daily UV Defense SPF 50, Kiehl's, 265 kr.

Kiehl’s

Kiehl’s solcreme Ultra Light Daily UV Defense passer til alle hudtyper, og så indeholder den antioxidanter, der hjælper huden med at forebygge mod tidlige alderstegn.    

På trods af sit høje indhold af SPF er solcremen, som navnet antyder, ultralet, og den trænger ind i huden på få sekunder og bliver nærmest usynlig, så du uden problemer kan lægge din makeup, som du plejer.

Tip: Solcremen er genial til dig, der dagligt bruger foundation og pudder som en del af din makeuprutine, da den har en silkeblød konsistens.   

Waterlover Sun Milk SPF 30, Biotherm, 260 kr.
Biotherm Waterlover Sun Milk SPF 30
Waterlover Sun Milk SPF 30, Biotherm, 260 kr.

Biotherm

Biotherms nyeste skud på stammen i deres solserie er solcremen Waterlover Sun Milk SPF 30, der er deres første svanemærket solcreme med en skøn og mild duft af sydens sol. 

Du får hele 200 ml i den solgule flaske, der er fremstillet af 100 % genbrugsplast, da solcremen kan bruges til hele kroppen. Ulempen ved det kan dog være, at produktet primært fokuserer på solbeskyttelse mod UVA-stråler og ikke på pleje af selve huden i ansigtet, så derfor bør du påføre en dagcreme først for optimal pleje.  

Prevage City Smart, Elizabeth Arden, 510 kr.
Elizabeth Arden Prevage City Smart
Prevage City Smart, Elizabeth Arden, 510 kr.

Elizabeth Arden

Der findes et utal af gode cremer med SPF på markedet, men efter at have testet og testet, har vi en klar favorit; Elizabeth Ardens Prevage City Smart SPF 50. Produktet lægger sig som et usynligt skjold på huden og beskytter mod UV-stråler, forurening, røg og blåt lys fra skærme.

Bliv ikke forskrækket over cremens mørke farve, den tilpasser sig din hudtone og dækker både ujævnheder og urenheder så godt, at du ikke nødvendigvis behøver at supplere med foundation.

Produktet er i den dyre ende, men alle pengene værd!

Tip: Hvis du er vild med Elizabeth Ardens ikoniske Eight Hour-produkter, skal du prøve Eight Hour Great Eight SPF 35, der indeholder hele otte fordele i ét produkt. Cremen er lige så lækker, som du kender den, men tilsat ingredienser der beskytter imod UVA- og UVB-stråler, forurening og blåt lys.  

B-Protect SPF 50+, AVÈNE, 100 kr.
B-Protect SPF 50+ AVÈNE
B-Protect SPF 50+, AVÈNE, 100 kr.

Avène

Der kommer hele tiden nye solprodukter til, men det er ikke ensbetydende med, at de gamle kendinge skal placeres bagerst på badeværelseshylde - tværtimod. Tag eksempelvis BB-cremen med SPF 50+ fra franske Avène, der er en let-farvet dagcreme, der smelter ind i huden og giver en underspillet dække og glød, bredspektret UV- og forureningsbeskyttelse samt fugtmætning. Den fungerer perfekt under makeup, og om sommeren kan den nærmest gøre det ud for din foundation. Det ville være synd, hvis den røg i glemmebogen.

Tip: Avène er et fransk apotekermærke, som specielt er godt til dig med sart og sensitiv hud, eller dig der ønsker et produkt lavet af rene ingredienser.

Sun Face Compact Foundation SPF 30, Clarins, 280 kr. 
Clarins Sun Face Compact Foundation SPF 30
Sun Face Compact Foundation SPF 30, Clarins, 280 kr.

Clarins

Clarins har tænkt ud af boksen med deres kompakte foundation, der indeholder mineral solpleje med SPF 30, der beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Udover at beskytte mod de farlige stråler, beskytter den også huden mod solfremkaldende ældningstegn.

Produktet giver en glat, ensartet og lækker solbrunfarve, og hvis du gerne vil friske din makeup op i løbet af dagen, kommer du til at elske den praktiske kompakte emballage med tilhørende svamp, der passer perfekt ned i tasken. Produktet fedter ikke, så du mærker ikke, at du har solcreme på.

Tip: Hvis du vil nøjes med et let lag foundation, kan du starte med at påføre Clarins Sun Face Cream med SPF 30 eller 50 for optimal beskyttelse.   

Extreme Face + Scalp Sunscreen Mist SPF 50, Soleil Toujours, 280 kr.
Soleil Toujours Extreme Face + Scalp Sunscreen Mist SPF 50
Extreme Face + Scalp Sunscreen Mist SPF 50, Soleil Toujours, 280 kr.

Soleil Toujours

Ulempen ved at lægge makeup ovenpå sin solcreme er, at det kan være vanskeligt at påføre et ekstra lag i løbet af dagen. Det har Soleil Toujours heldigvis fundet en løsning på med deres Face + Scalp Sunscreen Mist SPF 50. Det amerikanske mærke, der har specialiseret sig i eksklusive og rene solprodukter, har netop lanceret en mist med ingredienser som rød alge, C- og E-vitamin, der beskytter ansigtet og hovedbunden og virker plejende.

Full Spectrum 360° SPF 30 Sun Silk Drops, COOLA, 399 kr.
Full Spectrum 360° SPF 30 Sun Silk Drops COOLA
Full Spectrum 360° SPF 30 Sun Silk Drops, COOLA, 399 kr.

Sun Silk Drops fra Coola

Det økologiske mærke Coola har skabt et nyt solprodukt med SPF 30. Sun Silk Drops hedder de beskyttende dråber, som indeholder aktive ingredienser og potente antioxidanter fra hvide kakaofrø og indisk jasmin og bruges som første trin i din hudplejerutine efter rens – eller blandes i din dagcreme eller foundation og garderer dig mod alt fra blåt og infrarødt lys til forureningspartikler og solens skadelige UV-stråler.

Tip: Det er vigtigt at bruge en god mængde, når du blander dråberne i din dagcreme eller foundation, da den anførte SPF-værdi reduceres, når de blandes op.