”Hvorfor ikke kun gøre det, du er virkelig god til?”

“Jeg kan sindssygt godt lide at strikke og synes, kroppen er spændende. Jeg er vild med den transformation, der opstår fra bøjle til krop. Når toppen kommer på kroppen, ændrer tekstilet og strukturen sig. Farven på toppen forandrer sig, fordi der kommer hud under, og der opstår folder. Materialet føjer sig ikke bare, og det giver ikke sig selv, hvordan mit tøj skal styles. Det er også derfor, jeg værdsætter nysgerrige kunder, der spørger: “Hvad kan det her stykke tøj? Hvad kan den her taske?” På den måde er tøjet også relevant i længere tid. En tubetop kan du bruge som nederdel. En stroptop kan du tage over en T-shirt, under en skjorte, eller du kan bruge den alene. Jeg elsker at se, hvordan forskellige mennesker bruger mit tøj forskelligt, og hvordan det forandrer sig alt efter, hvilken krop, der tager det på, og hvilken hudfarve, du har.”

“Taskerne var det første, jeg lavede. Den allerførste lavede jeg på strikkemaskinen hjemme i min stue lige inden, jeg skulle på ferie med min søster. Når tasken ligger fladt på bordet, er det bare en firkant med to stropper. Men den forandrer sig fuldstændig alt efter, hvad du putter i den; tallerkener, en banan, en bog. Det er det samme princip med mit tøj.”

“Jeg vil bruge strikkemaskinen til det, der er muligt, og få det maksimale ud af håndværket. Jeg har to forskellige strikkemaskiner, og jeg elsker dem. Det har aldrig været naturligt for mig at arbejde med metervarer og klippe dem op. Vi strikker kun det, vi skal bruge. Der er intet spild, og jeg arbejder på materialets præmisser. Jeg tegner ikke særlig meget. Den kreative proces går fra min hjerne og direkte til maskinen. Hvis ikke det blev lige, som jeg havde tænkt, kan det være, at der kommer noget fedt ud af det alligevel. Hvis resultatet bliver dårligt, har jeg lært, at det skal jeg aldrig gøre igen. Det handler om muligheder og begrænsninger.”

“Jeg arbejder med bomuld og nylon, og teknikken varierer, men jeg beskæftiger mig kun med maskinstrik, som der er sindssygt meget at hente i. Jeg ser det som en fordel at være et nichebaseret. Det er et succeskriterium for mig, at det også kan være en forretningsmodel. Jeg er uddannet til at skulle bygge store altomfavnende kollektioner op. Men hvorfor ikke kun gøre det, du er virkelig god til? Der er mange, der undrer sig og spørger, om jeg ikke snart løber tør for ideer, fordi jeg kun beskæftiger mig med ribstrik. Men jeg har aldrig haft så mange ideer, som lige nu. Når det er sagt, vil jeg aldrig vækste for vækstens skyld. Alle styles skal have en berettigelse.”

“De første to kollektioner strikkede jeg alting selv. Da jeg havde strikket lidt over 200 tasker derhjemme i stuen, var jeg træt. Jeg ville bruge tiden på at udvikle. Jeg har været igennem virkelig mange fabrikker, før jeg har fundet dem, jeg arbejder med nu. De er familieejede og drevet af generation på generation og ligger i Danmark, Italien og Irland. Der er mange, som ikke troede på, at det kunne gå hen og blive en god forretning, men nu tør de satse på os.”

“Min XL rib top er et godt sted at starte, hvis du godt kunne tænke dig noget fra kollektionen. Det er en stroptop med bred rib, som er skulpturel og elegant. Den er let at bruge, og du får meget af min dna i én style. Hvis du skal have én style mere, kunne det være en cardigan i smallere rib. Du kan vende den, back to front, du kan binde den sindssygt op med de mange snore, så den bliver kort og forknudret, eller du kan lade den stå åben.”

“Tidligere, når jeg designede, var det med udgangspunkt i mig selv. “Hvad synes jeg er flot, hvad har jeg lyst til at gå i?” Det, jeg laver nu, afspejler mit indre liv. Personligt går jeg ret neutralt klædt. Da jeg var yngre, havde jeg stor trang til at udtrykke mig gennem mit tøj, men i takt med, at A. Roege Hove er vokset, udtrykker jeg mig mere gennem firmaet og mindre gennem min egen påklædning.”