Christine Exsteen. By Malene Birger

By Malene Birger: Det skal vi gå i til sommer

Christine Exsteen er ny designer hos By Malene Birger, og tror på en helt bestemt sommertendens

I forbindelse med denne uges modeguide "Designerne viser vej – sommerens bestsellere" (i ALT for damerne nr. 21/2014), giver Christine Exsteen, der er ny designer hos By Malene Birger, endnu mere inspiration til sommergarderoben.

Hvilken tendens tror du bliver stor i år?

Flade skønne sandaler med snører og så masser af hvidt tøj!

Hvordan passer tendensen ind i din garderobe?

Tendensen passer helt perfekt ind i min garderobe – det er nemlig præcis den stemning, jeg går efter denne sommer.

Hvad har solgt bedst denne sæson?

Det tror jeg, er vores skønne, lange, lyse sommerkjoler. Måske fordi de er fantastiske til fest med et par høje høle og elegante til hverdag med de førnævnte flade sandaler.

Hvordan skal kjolen styles?

Med et par cool sandaler, en lækker detalje som et par flotte øreringe og en oversize cardigan/jakke til kølige aftener. Og det hele må gerne holdes i hvide og lyse nuancer.

Kjole, By Malene Birger, 5.999 kr. Køb her

Sandaler, Zara, 329 kr. Køb her

Kimono, H&M, 249 kr. Køb her

Øreringe, Von Lotzbeck, 449 kr. Køb her

Solbriller, Warehouse, 180 kr. Køb her

Er der noget du finder frem eller køber hver sommer?

Sandaler, sandaler, sandaler. Man kan aldrig få for mange, smukke sko.

LÆS OGSÅ: Modens 7 dødssynder - Undgå at hoppe i fælden