“Dette produkt gør underværker for min hud”
34-årige Jeanine, kosmetolog, massør og indehaver af salonen ”I Gode Hænder”, har en forkærlighed for produkter med friske og sødlige noter – gerne citron og vild rose.
1. Renserutine
Jeg renser mit ansigt morgen og aften med Inner Nature Pure Foaming Cleansing Gel, der gør underværker for min hud. Den milde rensegel dufter fantastisk opfriskende og indeholder et naturligt svampekompleks, der på nænsom vis renser, ilter og gennemfugter huden. Efter denne indledning er huden klar og modtagelig for skintonic og plejende cremer.Pure Foaming Cleansing Gel, 150 ml, Inner Nature, 345 kr.
2. Frisk kropsscrub
Til kroppen foretrækker jeg en oliebaseret kropspeeling med havsalt, som du finder hos det svenske, økologiske mærke Maria Åkerberg. Min favorit er Energy Salt Scrub med velduftende og opfriskende citrongræs, der gør huden silkeblød og efterfølgende brug af bodylotion unødvendig.Salt Scrub, Energy, Maria Åkerberg, 220 kr.
3. Vipper & bryn
Mascara er en fast del af mit outfit. Min favorit er Ace of Face Eyerule no. 4, der adskiller vipperne, giver dem masser af volumen og virker plejende på vippehårene. Mine bryn giver jeg skarphed, farve og form med Brow Extender II fra Divaderme. Produktet består af naturlige lerfibre, der lægger sig i hårene og giver mere kant til ansigtet.Brow Extender II, Divaderme, 249 kr.
4. Solkysset
Under mine kindben børster jeg en let solskinspudder, der giver huden en sund glød og rammer ansigtet ind så at sige. Min bedste erfaring er med Compact Powder i farven "Sun Kissed" fra Maria Åkerberg.Compact Powder, Sun Kissed, Maria Åkerberg, 195 kr.
5. Spray voksen i
Et stylingprodukt, som fungerer virkelig godt i mit korte hår, er Gold Texturizing Spray Wax. En let og handy voksspray, der giver perfekt hold uden at klistre.Texturizing Spray Wax, 200 ml, Gold, 188 kr.
6. Hyacint & vild rose
Min foretrukne duft er helt klart Burberry Weekend, som har en eventyrlig, sødlig duft af hyacint og vild rose. Det er en duft, jeg ofte får mange komplimenter for, når jeg har den på.Weekend, Eau de Parfum, 50 ml, Burberry, 500 kr.
7. Høj solfaktor
Jeg ser rigtig mange pigmentforandringer blandt mine kunder, så et godt råd er at huske solfaktorbeskyttelse året rundt oven på dagcremen. Jeg kan anbefale Liquid Sun Protector SPF 50 fra Dr. LaPrin. Liquid Sun Protector SPF 50, 50 ml, Dr. LaPrin, 295 kr.
LÆS OGSÅ: “Dette er virkelig en vidunderserie for skandinavisk hår”
LÆS OGSÅ: “Jeg har en meget sart hud, så jeg slår ud af rigtig mange cremer. Disse produkter bruger jeg”
LÆS OGSÅ: “Jeg har ét skønheds musthave”