En alvorlig hjertefejl fik Ditte Lindhardt til at udleve sin drøm

Ditte Lindhardt er på det nærmeste vokset op i en syforretning. Hendes mor arbejdede som ekspedient i Mogens P stoffer i Kolding. Og det var her, Ditte tilbragte mange af sine eftermiddage som barn. Omgivet af fint sammenrullede tekstiler, endeløse rækker farverige sytrådspoler, knapper i klare plastrør og nye funklende Singermaskiner.

Selvfølgelig kunne hun sy. Hun var faktisk ret god til det. Og så kunne hun li’ det. Så meget, at hun uden at sige det til nogen – ikke engang sig selv – gik og drømte om, at det måske skulle være det, hun en dag skulle beskæftige sig med.

Alligevel var det ikke den vej, Ditte valgte, da hun som ung begyndte at spore sig ind på en karriere. Det virkede som en lidt usikker sti at bevæge sig ned ad. Og ligesom så mange andre unge mennesker var Ditte i øvrigt ret grundforvirret og vidste ikke helt, hvad hun egentlig ville. Og så greb livet og tilfældighederne hende, ligesom det griber de fleste af os.

Ditte fik mand og børn og uddannede sig først til massør og senere til zoneterapeut, inden hun landede i en karriere som lægesekretær i en mellemstor praksis.

I dag er hun midt i livet. Netop fyldt 50. Men nu har hun truffet et karrierevalg, som ikke er guidet af hverken fornuft eller tilfældigheder. I stedet har hun i bogstavelig forstand – og for første gang – fulgt sit hjerte.

"For nogle år siden begyndte jeg at føle mig dårlig. Uforklarligt og pludseligt. Jeg har aldrig fejlet noget som helst, så jeg blev fuldstændig overvældet, da jeg fik at vide, at jeg havde en alvorlig hjertefejl og skulle igennem en akut operation for at overleve. Ligesom det er tilfældet for mange andre mennesker, der bliver konfronteret med livets skrøbelighed, forandrede det noget inden i mig. Og jeg besluttede mig for, at nu ville jeg udleve min drøm," fortæller Ditte.

Hun sidder på en stol i det lille sy-værksted i villaen lidt ud for Odense og ser ikke det mindste syg ud. Det er hun heller ikke længere, forsikrer hun. Men sygdommen har forandret hendes liv.

Små fastelavnsris

I dag arbejder Ditte kun to dage om ugen i lægepraksissen. Resten af sin tid bruger hun på Lindhardt & Sejer, en lille enmandsvirksomhed, der frembringer smukt unikatøj fremstillet af håndplukkede vintage-tekstiler.

Ligesom i den sy-forretning, Ditte voksede op i, er der tekstiler fra gulv til loft i det lille værksted. Men i stedet for nyproducerede metervarer er det gamle broderede duge, klokkestrenge og sengetøj med vilde, spraglede print, der ligger sirligt foldet på hylderne. Knapperne, der er sorteret i farveorden og hænger dekorativt langs en snor på væggen, er håndplukkede vintagefund. Selv spolerne med systråd er mestendels opkøbt brugt.

"Jeg har været optaget af vintage og genanvendelse, længe før det blev moderne. Da jeg blev alene med mine tvillingepiger allerede som 25-årig, var det en måde at sørge for tøj til os alle tre på," siger Ditte.

"Og så sy selv selvfølgelig," tilføjer hun.

"Allerede dengang var jeg meget optaget af det farverige og legende udtryk. Mine døtre synes, at de ligner små fastelavnsris, når de kigger på billeder, fra da de var små."

Ditte griner.

"Jeg har altid synes, at tøj skal være smukt. Men det må også godt have humor."

Skønhed, humor og sjæl

Tøjet hun fremstiller i Lindhardt & Sejer er smukt.

Det er fine skjorter syet af gamle broderede duge. Med detaljer fra smukt broderede klokkestrenge og mellemlægsservietter. Skønne lette kjoler og bukser af gamle ternede og blåstribede skjorter. Og quiltede patchwork jakker sammensat af små lapper nøje udvalgte tekstiler i forskelige farver og mønstre.

Skjorter og kjoler syet af vintage-sengetøj med vilde og farverige print og motiver. Disney-prinsesser, smølfer og Barbapapa. Eller nederdele lavet af sammensyede slips i skønne, silkebløde, spraglede formationer.

"Alt er unikt. Og alt er så vidt muligt genanvendt," siger Ditte.

"Jeg kan godt lide tanken om at skåne klimaet. Noget, som tøjbranchen ellers ikke er særlig god til. Vi skal bruge det, vi allerede har. I stedet for hele tiden at producere nyt og mere."

Det giver også tøjet sjæl. At det har boet i andres klædeskabe. Er blevet båret af andre. Og er blevet elsket og passet på, før det blev forvandlet til noget nyt.

"Jeg får forbløffende mange tilbagemeldinger på det tøj, jeg laver," siger Ditte.

"Og det handler ikke kun om, at det er håndlavet af mig, men også om, at det allerede har en historie."

Det rigtige valg

Nogle kunder bestiller ligefrem tøj skabt af tekstiler, de har et personligt forhold til. En mormors eller oldemors gamle håndbroderede duge eller klokkestrenge, der ellers bare har ligget skjult i skuffer og gemt væk på loftet.

"Jeg har også syet en hel kollektion af slips om til en fin nederdel for en kvinde, der havde mistet sin far og gerne ville have noget, der havde været hans, med sig videre. Det var rørende. Og jeg var så rystende nervøs, at jeg knap nok turde klippe i slipsene. Men den blev så fin. Og hun blev så glad," fortæller Ditte.

"Jeg er jo ikke uddannet til at sy. Så selvom jeg har taget en masse kurser og virkelig har lagt mig i selen for at dygtiggøre mig de seneste år, får jeg stadig lidt et sug i maven, når jeg sender en ny vare afsted. Jeg vil jo så gerne have, at folk bliver glade for det. Og synes, at det, de modtager, er lige, som de havde håbet og drømt om," siger hun.

Og hvad så med Ditte selv? Var det alt, hvad hun drømte om? Var det det rigtige valg at følge sit hjerte?

Svaret kommer uden tøven.

"Ja!"

"Selvom jeg stadig kan blive helt usikker på, om det, jeg laver, er godt nok – og om jeg overhovedet kan finde ud af at drive en lille forretning – så får jeg jo hele tiden at vide, at det er det. Fordi folk skriver og fortæller, at de er glade for de ting, jeg har lavet til dem."

Det er en kæmpe glæde.

"At få lov til at lave det jeg i virkeligheden altid har længtes efter. Og dele det med andre."