Danmarks mest læste modemagasin fylder 20 år: Se de mest ikoniske forsider
Fra vildt hår og nøgne mænd til uskyldige, unge skuespillertalenter og kropspositivisme. Danmarks mest læste modemagasin, Eurowoman, kan i dag fejre sin 20-års fødselsdag, og i den anledning har vi samlet nogle af de mest mindeværdige forsider til dig her.
Det har gjort os smartere i tøjet, klogere på samfundet og inspireret os med tidens nyeste tendenser.
Det har været vores ærlige veninde, personlige stylist og historiefortæller.
Og i dag, en solrig torsdag i april, kan Danmarks mest læste modemagasin fejre sit andet årti som det danske svar på Vogue.
“Vi arbejder hver måned benhårdt på at bevare positionen som det mest læste og seriøse modemagasin. Moden er vores kerne, men vi sætter en ære i også at skrive om feminisme, politik, kunst og karriere. Vi laver Eurowoman både til og om inspirerende, ærlige og seje kvinder,” siger Anne Lose, der har været redaktør i 11 år og chefredaktør siden 2009, i en pressemeddelelse.
Mere mangfoldighed
Gennem årene har Eurowoman således ikke kun kurateret tidens tendenser – men også selv sat dagsordenen inden for både mode, samfund og kunst.
Senest i 2017, hvor magasinet søsatte projektet om mere mangfoldighed på de glitrende mode-sider.
Her sendte de et kropstema med tre forskellige forsider i bladkioskerne; en transkønnet model, en plus size-model og en pin up-model. Tidligere i år kunne Eurowoman, som det første modemagasin herhjemme, også vise en modeserie med Danmarks første tørklædebærende topmodel.
Og sådan skal det gerne fortsætte, fortæller Anne Lose.
“Vi skal udfordre og overraske. Selvom de fleste modeller lever op til de samme mål, gør vi os umage med også at vise, at kvinder er mangfoldige – og at retten til at bestemme over vores krop er vores egen,” siger hun.
I anledningen af Eurowomans 20-års fødselsdag har vi samlet nogle af de mest mindeværdige forsider gennem tiden – lige fra en spaced out Suzanne Bjerrehuus til bladets første udgave med en blot 14-årig Laura Christensen som forsidemodel.
Annonse
Kære Eurowoman, tillykke.
Annonse
1998: Laura Christensen
1998: Suzanne Bjerrehuus
1999: Margrethe Vestager
2000: Lykke Mai
2001: Helena Christensen
2004: Connie Nielsen
2009: Pernille Rosendahl
2017: Stort kropstema i forskellige forside-udgaver
Det første supernummer fra 2013 med Helena Christensen på forsiden er det bedst sælgende nogensinde.
At putte en hest på forsiden i 2010 viste sig ikke at være den succes, Eurowoman havde håbet.
Magasinet har mere end én gang haft en nøgen dame på forsiden. Det skete i 2001 og senere i 2010.
Eurowoman har haft flere mørkhårede end lyshårede på forsiden.
5 gange har der været nøgne mænd på forsiden. Én af dem var Oliver Bjerrehuus i december 1998 – et halvt år efter hans mor var på forsiden iført space-outfit.