”Genetik er en ting, man ikke kan kæmpe imod, og det tog mig lang tid at forstå og acceptere”

Da danske Christine Johansen var bare 14 år, blev hun scoutet som model i Magasin i Odense. Det blev begyndelsen på en lang kamp for at markere sig i modebranchen – en kamp som i høj grad handlede om at passe ind og have de rigtige mål.

For da Christine to år efter begyndte at arbejde fast som model blev det hurtigt tydeligt, at hun ikke var en af dem, som naturligt havde mål, der passede ind i "straight size"-modelidealet, som typisk er en størrelse 34-36. Hun måtte studere og have jobs ved siden af, fordi hun på grund af sine mål ikke kunne få jobs nok, fortæller hun:

LÆS OGSÅ: Josephine er "plus size"-model: "Det har ændret mit syn på min krop"

– Min karriere startede først rigtig, efter jeg flyttede til New York for et år siden og faldt naturligt på plads i mig selv i forhold til min krop. Jeg tror på, at hvis man hviler i sig selv, så følger resten automatisk med, siger hun.

I dag har hun fundet sin rette hylde som såkaldt "curvy"-model i New York og har for nyligt sat noget af en milepæl i karrieren med en undertøjskampagne for Calvin Klein.

Du beskriver, hvordan du i lang tid kæmpede for at passe ind i modebranchen idealer. Hvordan oplevede du det pres?

– Presset kom lidt fra alle sider. Jeg er en standhaftig type, og hvis jeg sætter mig noget i hovedet, så går jeg efter det. Men jeg følte mig splittet, fordi jeg samtidig også gerne ville leve et normalt teenageliv og passe min ridning – to ting, der ikke går så godt i spænd med boot camp og ekstreme kure. Uanset hvor meget jeg trænede, og hvor sundt jeg spiste, kunne jeg ikke holde målene i særlig lang tid af gangen. Genetik er en ting, man ikke kan kæmpe i mod, og det tog mig lang tid at forstå og acceptere.

Hvordan så du dengang på skønhedsidealerne i modebranchen? Syntes du, at de var fair?

– Som 16-årig tænkte egentlig ikke over, om kravene var fair. Jeg spekulerede mere over, hvordan jeg kunne komme derhen og samtidig få lov at passe min sport, uden at jeg udviklede en større muskulatur, end jeg havde i forvejen. Når du delvist vokser op i en branche, der konstant fortæller dig, at det her er det, man skal måle, så stiller man som målrettet teenager ikke spørgsmålstegn ved det.

Hvornår gik det op for dig, at noget ikke var, som det skulle være?

– Jeg føler ikke, at der er noget forkert i at have en bestemt kropstype, det gik bare op for mig, at jeg, uanset hvad jeg gjorde, ikke ville få den kropstype. Jeg havde været i Paris og var temmelig meget slankere, end jeg er nu, og jeg blev alligevel sendt hjem for at skulle tabe yderligere nogle centimeter på hoften. Jeg havde altid drømt om at bo og arbejde som model i Paris, men jeg måtte indse, at jeg havde presset min krop til grænsen. Jeg fandt ud af, at jeg er for stor en livsnyder til at kunne opretholde de mål og bare er skabt med bredere hofter. Da jeg var tilbage i København, så jeg en reklame for Calvin Klein på Magasin med en model, der var en str. 40-42, og der besluttede jeg mig for, at det kunne jeg også gøre! Hvis så stort et brand bakkede op om den størrelse, måtte der også være plads til mig.

LÆS OGSÅ: Den nye modeltype er "inbetweenie"

Du bliver beskrevet som "curvy" model. Hvordan har du det med betegnelser som "curvy" og "plus size"?

– I starten tænkte jeg mere over, at det var underligt at gå fra "straight size" til "plus size" og så til "curvy". Men i bund og grund er det jo bare en betegnelse, der bliver brugt, så folk kan holde styr på hvilken størrelse outfit, du skal have på. Jeg fokuserer mere på, at der nu er et marked, hvor jeg, med min kropstype, kan få lov at arbejde. Jo flere faconer, jo bedre!

Hvordan har dit syn på dig selv ændret sig, siden du skiftede til "curvy" model?

– Jeg hviler langt mere i mig selv, end jeg gjorde før. Jeg slapper af i min krop på en anden måde og har accepteret den og glæder mig over den. Jeg stresser ikke over, om jeg skal fylde mere eller mindre. Det er utrolig befriende.

Hvad er dine drømme for fremtiden?

– Det ville selvfølgelig være fantastisk at slippe for labels på et tidspunkt. At alle bare var modeller, der målte, hvad de nu gjorde. Og ellers at se forskellige kropstyper lave ting som makeup- og parfume kampagner. Men der er en skøn udvikling i gang. Vi må bare håbe, at den fortsætter!

LÆS OGSÅ: Sharin Foo: Det bliver sjovt at se nogen gå i bukser, jeg har designet

LÆS OGSÅ: Pernille Teisbæk guider: Det er skandinavisk stil for mig

LÆS OGSÅ: Skørt eller genialt: 15 ting fra Chanels arkiver