Kendall Jenner H&M

H&M afslører efterårets store designsamarbejde

”H&M giver mig mulighed for nå et bredere publikum med min vision,” siger Giambattista Valli, hvis H&M-kollektion lanceres til november.

Som efterfølger til H&M’s utallige succesfulde partnerskaber, der både tæller kollektioner fra Comme Des Garçons, Versace og Jimmy Choo, er turen nu kommet til det italienske modehus, Giambattista Valli - med den kreative og fantastiske direktør af samme navn, Giambattista Valli, i spidsen.

Nyheden blev afsløret i går aftes under amfAR-gallaet i Cannes, hvor Kendall Jenner og Chiara Ferragni blandt andre troppede op i smukke, ekstravagante sager fra det kommende samarbejde. Men denne gang er samarbejdet særligt. H&M skyder nemlig samarbejdet i gang med en særlig ”før”-kollektion fra Giambattista Valli x H&M-samarbejdet, som lander den 25. maj i 12 udvalgte H&M-butikker i hele verden, men kun på hm.com i Danmark.

Giambattista H&M.jpg

Kjoler fra Giambattista Valli x H&M. Priser fra 129-4.499 kr.

“Mit mål er at dele min kærlighed til skønhed og være en delaf alles ”happy moments”, at være med til at skabe kærlighedshistorier i hele verden,” siger den 52-årige designer med base i Paris.

En sand mester inden for alt, som er smukt og sofistikeret. Også Creative Advisor H&M, Ann-Sofie Johansson, er begejstret:

“Han er den ubestridte mester af haute couture med talent for at skabe mindeværdige silhuetter. Det er en drøm, som går i opfyldelse, når vi kan tilbyde hans signaturstyles til vores kunder. Vi kan ikke vente med at se deres reaktioner på denne smukke kollektion”

Giambattista Valli, der er født og opvokset i Rom, lancerede for første gang sin egen kollektion i Paris i 2005. Hans univers omfatter nu tøj, haute couture og accessories. Samarbejdet med H&M er det første af sin slags for Valli, og det er også første gang, han prøver kræfter med herretøj. Den fulde kollektion lanceres i hele verden den 7. november 2019.