Eva Kruse: ”Der har været for stor grådighed og for lidt samfundssind”
Eva Kruse, 48, er CEO for den bæredygtige interesseorganisation Global Fashion Agenda og er ved at planlægge årets Copenhagen Fashion Summit, der samler modebranche og aktivister. Men selv om hun har fejret 10-års jubilæum på posten, er der ikke tid til applaus eller skulderklap.
”How dare you,” nærmest råbte den blot 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til verdens ledere under en tale til FN i september 2019. Skarp retorik eller ej, så gav de fleste hende ret i, at klimakrisen skal tages alvorligt. Det handler ikke bare om at sortere affald og spise økologisk. Vi skal alle være klimaktivister.
Hvad har modebranchen gjort for bæredygtigheden?
“Desværre ikke særlig meget endnu. Den er først lige ved at komme op i omdrejninger, og det er så vigtigt, fordi det er en af de største og mest ressourcekrævende industrier. Det gør en kæmpe forskel, selv hvis den ændrer ganske lidt. Modebranchen er jo et landbrugserhverv, så det handler ikke bare om brugen af vand og kemikalier i produktionen. Moden har også indflydelse på spildevand, skovrydning og dyrkningsmetoder. Mange af de helt store virksomheder har været i gang længe, men de er ved at nå et loft for, hvad de kan gøre, fordi det også handler om skala. Hvis H&M skulle omlægge alle deres
kollektioner til økobomuld, ville der ikke være mere tilbage til
branchens andre mærker.”
Hvad er de vigtigste punkter på den kommende Copenhagen Fashion Summit?
“Det vigtigste er, at vi skal redefinere hele vores tilgang til vækst. Hvis vi ikke bremser den nuværende udvikling, vil modebranchens volumen vokse med 81 procent frem mod 2030. Det kan vores klode ikke holde til. Der kommer helt sikkert til at være en meget mere striks lovgivning, men vi skal også selvregulere. Købe mindre, købe genbrugt og bruge det tøj, vi allerede har.”
På hvilke områder er vi kommet længst inden for de seneste fem år?
“Der er mest damp på kedlerne, når det kommer til innovation og ny teknologi. Der er sket helt vilde ting på materialeområdet, hvor der forskes i, hvordan bomuld kan erstattes, fordi det er et af de mest klimabelastende materialer. Og så er der kommet nye typer læder, der aldrig har været i kontakt med et dyr, men er dyrket i et laboratorium. Jeg er selv en dinosaur, når det kommer til nye forbrugsmønstre, så for mig handler det om at undlade at shoppe eller købe vintage. Men de nye generationer er meget mere elastiske i deres vaner.”
Hvor halter vi fortsat bagefter?
“Vi er slet ikke alarmerede nok. Vores manglende fornemmelse for, hvor meget det haster, bekymrer mig. Vi står over for en global krise, der gælder menneskeheden og planetens fremtid. Hvis vi ikke tager det alvorligt, bremser væksten og sætter vores forbrug markant ned, er det ligegyldigt, hvor mange nye materialer, vi opfinder. Lige nu er der alt for meget småfikseri med en capsule-kollektion her og nye materialer der. Det skulle vi altså have gjort for 10 år siden. Nu må vi sætte hastigheden op, ellers når vi ikke målene. Vi må lægge låg på vores konstante stræben efter mere; mere løn, mere ferie, større julegaver, større sommerhus. Succes skal redefineres. Den positive side af væksten er, at den kan være med til at skabe en samfundsmæssig udvikling, så flere mennesker kan få flere penge mellem hænderne. Hvis væksten skal stagnere, er vi nødt til at kigge på, hvordan fordelingen af vores goder kan ske mere jævnt, så vi får bedre samfund og mere stabile økonomier.”
Hvilke mål er du selv stolt af at have nået?
“For at være ærlig, føler jeg ikke, at det er tid til fejre endnu. Vi havde 10-års jubilæum for Copenhagen Fashion Summit sidste år, og der fik vi stor anerkendelse for, at vi har taget globalt lederskab på området her i København og har sat debatten i gang. Jeg er da stolt over, at vi har brudt lydmuren, men jeg synes bare ikke, at vi er kommet så langt endnu, at vi kan give os selv et skulderklap. Jeg føler en stor ydmyghed over for opgavens kolossale omfang.”
Hvem har sovet mest i klimatimen?
“Det har vi alle sammen. Både som individer, men også på samfundsplan. Politikerne og de store virksomheder. Dem, der havde magt og økonomisk råderum til at gå forrest. Der har været for stor grådighed og for lidt samfundssind. Lederne har tænkt mere på sig selv end på deres børn og børnebørn. Og nu betaler vi alle sammen grådighedens pris.”
Hvor er vi i 2030 – er du bekymret eller fortrøstningsfuld?
“Selv om jeg måske lyder lidt vred, er jeg faktisk optimistisk af natur. Jeg tror på menneskeheden, og jeg satser stærkt på, at vi kommer i mål med at vende udviklingen. Der er tre faktorer, der spiller ind: virksomhederne, lovgivningen og borgerne. Jeg håber virkelig ikke, at Eurowomans læsere læner sig tilbage og venter på, at de store spillere går forrest. Alle har indflydelse hver dag. Ikke kun, når de stemmer. Vi kan alle starte med at tænke os om, inden vi køber noget næste gang.”