Guide til januar-udsalg: Her gør du de bedste kup
Udsalget er i gang, og det er nu, du kan gøre et rigtig godt køb. Men hvor skal man overhovedet begynde? Vi hjælper dig til steder, hvor du med garanti kan gøre et kup og finde de bedste tilbud på tøj, sko og tasker.
Bliver du også alt for nemt grebet af udsalgs-suset med panikramte udsalgsjægere overalt, der griber omkring sig efter hvad som helst med prisnedsatte mærker på, så også du ender med hobevis af impulskøb, der allerede er i skabet og er umoderne, inden du har kørt kortet igennem? Så gør dig selv den tjeneste på forhånd at have gjort status over, hvad du mangler og vil gå efter på udsalg og få overblik over, hvor du skal handle.
Udsalg behøver nemlig ikke betyde akavede længder og farver en tak for festlige. Du kan sagtens gøre gode køb, der ikke ender i klædeskabets skammekrog, men faktisk kommer i brug.
Også favoritter til boligen og toilettasken er det muligt at gøre gode kup på, så det er nu, du skal slå til, hvis du overvejer en ny ansigtscreme, taske eller det pæne dynebetræk.
De 25 bedste udsalg lige nu
Her får du en liste over de sider, vi selv klikker os ind på:
- Holly Golightly: Holly Golightly er en luksuriøs butik i København med en lækker og overskuelig webshop, der sælger tasker fra de ypperste mærker. Har du også altid drømt om Proenza Schoulers PS1, så er der gode chancer for, at du kan finde den i sæsonens farver på udsalg.
- Topshop: Er du til on-the-spot-trends, vilde mønstre og sjove detaljer, så kan du helt sikkert finde et godt scoop hos Topshop. Lad dig ikke skræmme af det unge ydre, da de har et hav af klassiske sager, fine striks og fine sager, som passer nutidens trends.
- Matches Fashion: Hvis du er glad for internationale mærker og unikke designs, så er Matches et godt sted at shoppe. Her finder du alle de kendte mærker og tøj, som set under modeugerne. Det betyder selvfølgelig også lidt højere priser, men har du is i maven og venter på endnu flere nedsættelser, så kan du være heldig at finde drømmejakken til en overkommelig pris.
- Zalando: Her kan du finde tøj, sko og accessoires for både mænd, kvinder og børn. Zalando har alt mellem himmel og jord og hopper gerne på de nyeste tendenser, som de ret hurtigt giver rabat på, når man sammenligner med andre salgssteder. Hurra for det!
- Mytheresa: Har du givet dig selv lov til at købe dine drømmesko? Så klik et smut forbi Mytheresa, som har et kæmpe udvalg af lækre stiletter fra alle de internationale designere. Gå derfor efter de klassiske og tidløse modeller fra it-skomærkerne Jimmy Choo, Valentino eller Charlotte Olympia.
- NiceHair: Det er forvejen rigtig billigt at shoppe skønhedsprodukter hos Nice Hair. De har de mest populære mærker, som de sælger lidt billigere, end hvis du stikker ned til din frisør.
- Magasin: Hvis du ikke orker flere besøg og bare vil ordne det hele ét sted, så er Magasin er godt forsøg. Her finder du et kæmpe udvalg og masser af mærkevarer som By Malene Birger, Ilse Jacobsen og Baum und Pferdgarten.
- Casa Shop: Hvis du ønsker at give et enkelt rum derhjemme noget nyt, kan du finde mange fine ting lige nu – og til gode penge. Find interiør fra mærker som Knoll, Flexform, Walter Knoll, Lampe Gras, Muuto og Minotti.
- Ellos: Ellos er blandt Nordens skarpeste, når det kommer til mode, skønhed og bolig. Især er sidstnævnte noget, vi elsker Ellos for. Brandets egen produktlinje, Ellos Home byder nemlig på fantastiske farver og simple, nordiske møbler.
- Qnts: Du husker måske Qnts fra din ungdom og som stedet, hvor du altid fandt det smarteste tøj til den unge kvinde, der vidste, hvad hun ville have. Det gør du stadig, men nu er der også tøj til den klassiske smag.
- Net-a-Porter: Her har vi at gøre med en af nettets måske mest populære webshops. Du finder alle de kendte luksusmærker og designs som set på catwalken, og så er chancen for at finde drømmetasken på udsalg stor.
- Bestseller: Her kan du glæde dig til at se og shoppe de sidste nye trends og tendenser, når Bestseller sætter sæsonens varer fra blandt andre Pieces, Vila og Vero Moda ned. Der er et bredt udvalg, og uanset om du er til feminine blonder eller rå læder, så vil du helt sikkert kunne finde noget.
- Boozt: Alle dine yndlingsmærker, fantastiske tilbud og gratis fragt over 500 kr. Det er et tilbud, vi ikke kan sige nej tak til.
- COS: En god vinterjakke kan hurtigt blive dyr, så her kan Cos være en hjælp. Hos Cos finder du nemlig klassiske og tidløse varer i god kvalitet til fair priser.
- Zara: Gider du ikke flere basisting, så skal du selvfølgelig i Zara. Her er i hvert fald et par hundrede kroner at spare og et stort udvalg. Også på boligsiden.
- Asos: Fordi butikken udelukkende sælger via nettet, er der ikke nogen fysisk butikker, du skal ud og lede i – det hele er samlet lige her på nettet. Desuden er prisen i forvejen så lav, at du kan shoppe udsalg med rigtig god samvittighed, fordi priserne når chokerende langt ned, når rabatten trækkes fra.
- Anonymous Copenhagen: Designet i København og produceret i Portugal. Anonymous Copenhagen laver både hverdagsstøvler og festlige sandaler, der nu kan blive dine med nedsatte priser.
- KitchenOne: Hos KitchenOne finder du alt indenfor køkkenmaskiner og køkkenredskaber fra mærker som KitchenAid, Le Creuset, Dualit, Ankarsrum og Smeg. Er du på udkig efter en slow juicer, en køkkenmaskine, en espressomaskine eller andet til køkkenet så besøg KitchenOne.
- Sofakompagniet: Gør din stue topmoderne med et nyt møbel, der passer præcis til din smag og dine behov.
- Miinto: Dame, herre, børn, sport, bolig og skønhed er blot nogle af de mange kategorier, du skal tjekke ud, når du besøger Miinto – portalen, der gør det muligt at handle direkte i Danmarks bedste fysiske modebutikker fra sofaen.
- Stylepit: Hvem kunne ikke tænke sig et par nye Adidas-sneakers eller en praktisk Rains-regnjakke til en god pris? Det finder du hos Stylepit, hvor kunderne især lægger vægt på "super hurtig ekspedition og mega lækre varer".
- Adax: Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Eugen Silfen, som kom til Danmark kun 18 år gammel, skulle grundlægge det, der i dag er et af danskernes favorittaskemærker. Men det er, hvad Adax er blevet den dag i dag, og nu kan du finde en ny taske på udsalg.
- Cellbes: Hvad der startede med en enkelt vare, er i dag blevet en kendt virksomhed i de nordiske lande. Japansk lagenlærred, som var uopslideligt, blev starten på Cellbes, der i dag er elsket for sine lave priser, kvalitetsprodukter og store udvalg af gode grundsten til din garderobe.
- Change: Forkæl dig selv allerinderst med et lækkert sæt lingeri fra danske Change. "Det handler om at føle sig smuk," siger Change selv om deres virksomhed, og det er jo noget, vi alle godt kan have brug for hjælp til. Start her.
- Vagabond: Om du er 18 eller 78, har Vagabond noget for dig. Du finder både pangfarvede støvletter og solide vandrestøvler i det danske skomærkes sortiment, og selvom priserne altid er overkommelige, er de nu endnu bedre, når udsalget har gjort sit indtog.
Vi krydser fingre for gode kup og ønsker dig god fornøjelse!