Guldknappen 2022: ALT for damerne inviterer til fest - og du kan glæde dig til disse ting...
ALT for damerne x BOOZT gentager succesen fra sidste år og fylder Operaens smukke foyer med kvinder og højt humør. Her har vi samlet alt det, du kan opleve på dagen – så tag din veninde, kollega, mor eller søster med, og glæd jer til et program fyldt med oplevelser.
Søndag den 2. oktober åbner dørene til årets store kvindefest, og du er inviteret!
Det bliver et brag af en dag med modeshow, kendte kvinder på catwalken, spændende talks, konkurrencer, prisoverrækkelser og mini-koncerter. Med i prisen får du en velkomstdrink og en lækker goodiebag (minimum værdi á 1.800 kr.).
MUSIK
Glæd dig til at opleve koncerter med de to seje, danske kvinder – Dopha og Stine Bramsen.
GULDKNAPPEN & MODESHOW
Årets Guldknap-show bliver noget helt særligt: Modellerne på catwalken er stærke, kendte kvinder. Oplev bl.a. Ellen Hillingsø, Ane Cortzen, Rikke Hertz og mange flere forsidekvinder entrere catwalken iført de nyeste kollektioner fra årets tre nominerede brands.
I år er det Rabens Saloner, DAY Birger et Mikkelsen og Samsøe Samsøe, der er nomineret til Guldknappens designpris. De er alle stærke, danske brands, som på hver sin måde rammer tidsånden rent og står op for de værdier, de tror på.
TALKS
Anne Glad er livsstilsekspert og tv-personlighed, og hun er særligt kendt fra tv-programmet "Kender du typen?" på DR1. Læn dig tilbage, nyd en forfriskning, og bliv klogere på tidens trends, når ALT for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, interviewer livsstilsekspert Anne Glad på scenen.
PRISOVERRÆKKELSER
Udover overrækkelsen af årets Guldknap vil også Søstersindprisen uddeles. Prisen uddeles til en kvinde, der i offentligheden og mediebilledet har banet vej og bakket op om andre kvinder – vær med til prisuddelingen!
KONKURRENCER, AKTIVITETER & SELVFORKÆLELSE
På selve dagen vil der også være mulighed for at besøge Operaens forskellige etager, hvor der vil være aktiviteter og konkurrencer.
Du kan møde de dygtigste makeup-artister fra MAC, som guider dig til den perfekte makeup til dit ansigt – eller du kan få sat hår af Remingtons hairstylister repræsenteret af Boozt.
Eller hvad med din egen magasinforside? ALT for damernes redaktionen flytter ind i Operaen, så du kan få lavet din helt egen magasinforside med pre-interview af en ALT for damerne-journalist og få taget et billede af en professionel fotograf.
Se hele programmet nedenfor, og læs endnu mere på hjemmesiden: https://guldknap.alt.dk