Her er sæsonens flotteste kjole til 499 kroner
Den er en favorit hos Pernille Teisbæk og Maria van Nguyen, og det forstår man godt: Kjolen har nemlig en god portion Céline-inspiration.
Du har måske allerede spottet kjolen, og hvis ikke, er det med at være hurtig på tasterne. Vi spår denne Mango-kjole en kort tid i butikkerne, da den let kan gå hen og blive så populær, at den er udsolgt på ingen tid.
Kjolen er i en sprød hørblanding med sorte knapper, et tungt fald til midt på læggen og fokus på taljen, der sammen med de mellemlange ærmer med puf giver et moderne og kvindeligt udtryk.
Stilikon og forfatter Pernille Teisbæk i kjolen fra Mango.
Stilikon Maria van Nguyen i kjolen fra Mango.
Brug den nu med grove uldstrømpebukser og flade herresko og senere på sæsonen med flade sandaler med snører.
Kjole, Mango, 499 kr.
LÆS OGSÅ: Designerne hylder denne nye type kvinde på catwalken
LÆS OGSÅ: 9 smukke plisserede nederdele
LÆS OGSÅ: "Der er lidt Sonja fra Saxogade over disse briller, og jeg er vild med dem"