Her shopper Eurowoman.dks blogger lækkert lingeri

Her shopper Eurowoman.dks blogger lækkert lingeri

Mød Rebecca Vera Stahnke, som her giver bud på de ting, hun ønsker sig lige nu.

Rebecca Vera Stahnke

Den 26-årige projektleder hos Copenhagen Fashion Week og blogger på Eurowoman.dk elsker at rejse og finde sjældne ting på markeder. Og så er hendes hjem fyldt med farver og mønstre.

1| "Jeg elsker sølvkæder. Jeg mikser gerne flere længder, og jeg har gerne flere på ad gangen. Ninna Yorks rå udtryk vil passe helt perfekt til min samling."

Ninna York, 900 kr.

_______________


2| "Der findes simpelthen så meget smukt undertøj, og jeg elsker at gå på opdagelse i mærker som Agent Provocateur og Eres. Men når alt kommer til alt, er jeg lidt for nærig, og så er det godt, at H&M's sporty bh'er virker for mig."

H&M, 129 kr.

_______________


3| Klassiker

"En klassiker, som jeg virkelig mangler i min skosamling, er et par stiletter. De her er tidløse i udtrykket uden at være kedelige. Dem vil jeg både kunne bruge til et par løse boyfriend-jeans og et par vide bukser."

Gianvito Rossi, 3.685 kr.

________________


4| Kultur

"Jeg elsker nye kulturer, fremmede smage og at iagttage mennesker. Jeg er en rigtig tingfinder, og det bedste, jeg ved, er at lede efter gemte skatte på markeder. Den næste storbyferie skal gå til Istanbul, hvor jeg skal forbi vintage-forretningen Karakoy Junk."

_______________

5| Drømmekøb

"Jeg har for nylig købt lejlighed, og jeg bruger derfor meget af min tid på at finde inspiration til indretningen. Jeg er desværre faldet for denne smukke Poul Kjærholm-sofa i læder. Den kræver en seriøs omgang opsparing, men et drømmekøb, det er den!"

PK31 fra Fritz Hansen, 171.730 kr.

_______________

6| "Jeg har altid måttet høre for, at mit hjem minder om et kolonihavehus. Sikkert pga. alle farverne. De marokkanske tæpper vil passe perfekt ind i min stue og tilføre lidt hygge i vintermånederne."

HAY, 1.499 kr.

_______________

7| "Brede stumpebukser er gået hen og blevet en favorit, og de her blå satinbukser kan bruges til alt lige fra oversize strik til korte mavebluser. Og så er jeg rigtig glad for koboltblå."

Monki, 300 kr.

_______________

8| "Denne vinter vil jeg holde varmen i den smukke dunjakke, som jeg forelskede mig i, da jeg så den på catwalken under modeugen. Den er så smart lavet, at vesten kan tages af, så den også kan bruges indendørs over en stor sweater eller en uldkjole."

Henrik Vibskov, 4.450 kr.

_______________

9| Skønhed

"Jeg har aldrig været tilhænger af masker, da jeg sjældent har set noget egentligt resultat. Men for et par måneder siden blev jeg introduceret for denne her fra REN, og siden har jeg brugt den fast hver søndag. Den kickstarter gløden i tør vinterhud."

Glycolactic Radiance Renewal Mask fra REN, 375 kr.

_______________

10| Budget

"Det danske mærke Ace of Face har formået at lave en mascara, der både giver ekstrem fylde og samtidig adskiller mine vipper. Og så er den billig. Jeg bruger ikke særlig meget makeup i hverdagen, men når det kommer på, skal det kunne ses og fungere."

Premium No. 1 Mascara fra Ace of Face, 78 kr.

LÆS OGSÅ: Værten og de nominerede til modeblogprisen 2015 offentliggjort

LÆS OGSÅ: Få svarene på de 5 mest stillede spørgsmål om mode og stil

LÆS OGSÅ: 7 mønstrede strk