Louis Vuitton skriver historie med valg af ny kampagnemodel

Der er noget særligt ved de store, manifesterede modehuse. Dem, som har været toneangivende i mange år, og hvis varemærker er så tydeligt indprentet på enhver modeinteresserets nethinde. Vi kunne nævne dem i flæng, og du kender dem stensikkert: Burberrys tern, Chanels dobbelt-c’er, Guccis røde og grønne stribe, Pradas nylon, Bottega Venetas flettede læder og selvfølgelig Louis Vuittons logo-print.

Med de mange modehuse følger også traditioner, et fast kundekartotek og fremgangsmetoder for, hvordan og hvorledes arven føres bedst videre, og virksomhedens stolte varemærke bibeholdes. For Louis Vuitton har det betydet konservative valg på den kønsstereotype side, men også modige og toneangivende valg i forhold til den brede diversitet i hudfarve, som vi i de senere år har set hos modellerne ved fremvisninger af nye kollektioner.

Det var indtil oktober 2018, hvor Nicolas Ghesquière sammen med sit hold og den castingansvarlige, Ashley Brokaw, brød en ellers yderst binær tradition og havde både transkvinder og personer med flydende køn spankulerende ned ad catwalken. Kigger man lidt tilbage, fik vi faktisk allerede en forsmag på, hvad der var i vente, da Jaden Smith var iklædt en nederdel og læderjakke som en del af Louis Vuittons forårs- og sommerkampagne i 2016 for kvindekollektionen. En åbensindet tankegang, som vi i efteråret 2017 også blev gjort opmærksomme på, da Louis Vuitton-favorit, Teddy Quinlivan med 10 Louis Vuitton-shows og en kampagne i bagagen, offentliggjorde, at hun lever som transkvinde.

En booking, som Louis Vuitton – der var forbilledlig for resten af branchen – på ingen måde profilerede sig på, men som pressen dog hurtigt opsnappede og lovpriste. Nyheden hang ved og gav et nyt, forfrisket syn på den franske designers visioner.

Og det har hængt ved helt indtil januar i år, hvor Louis Vuittons mellemkollektion – også kaldet pre-fall 2019 – blev præsenteret på Vogue Runway, og her blev Ghesquière igen lovprist. Han havde nemlig skiftet de traditionelle, smukke modeller ud med en langt mere divers skare af kendte kvinder, som repræsenter forskellige etniciteter og kønsidentiteter. Heriblandt var skuespillerinder som Michelle Williams, Alicia Vikander, Léa Seydoux, men den største overraskelse blandt de 17 nye ansigter kom, da vi stødte på ingen ringere end Indya Moore.

Med hende blev det første gang at Louis Vuitton aktivt bookede en åben transkvinde som ansigt for deres kampagne.

”Louis Vuittons booking Indya Moore er ekstremt godt set af Nicolas Ghesquière. Hun er rasende smuk, har en skarp stil, der egner sig til de mere futuristiske af hans design, og så er hun jo en del af castet i hitserien Pose, der er en af de mest progressive serier om transkønnede i øjeblikket,” siger DR’s modekspert Chris Pedersen til ALT.dk om bookingen af den 24-årige amerikanske transkvinde, som du måske kender som Angel fra HBO-serien Pose, hvor vi ser 80’ernes New York og oplever et LGBTQ+-omfavnende miljø. En serie, som også Chris Pedersen tillægger stor betydning:

”Ryan Murphy (en af seriens tre instruktører, red.) har gjort det til en grundlæggende del af hans arbejde netop at caste transkønnede skuespillere, kostumierer, manusforfattere og så videre i denne serie. På den måde tapper Louis Vuitton direkte ned i en af de mest brandfarlige diskussioner om, hvem som har lov til at fortælle transkønnedes historie,” siger Chris Pedersen.

Men hvorfor vælger Louis Vuitton at påbegynde et nyt kapitel af diversitet for det mere end 165-årige modehus lige nu? Det har model og kønspolitisk forkæmper, Vincent Beier Kaspersen, et bud på. Han mener nemlig, at kampagnen og valget af non-binære modeller længe har været under opsejling og lægger vægt på, at den generation, som de store brands søger inspiration hos, ”ikke længere tror på køn og seksualitet i den klassiske forstand”.

”Det har utvivlsom taget tid og mange overvejelser fra Louis Vuittons side, da der ligger så mange penge bag de store kampagner, at brands ser det som et stort ”risk” at booke en transperson. Deres almene publikum har skulle udvidet deres horisont, og “vænnet sig til tanken”, hvilket de forhåbentlig har gjort på nuværende tidspunkt,” siger Vincent Beier Kaspersen og fortsætter:

”Det betyder, at der bliver nedbrudt fordomme og stereotyper omkring køn, der tidligere har præget branchen meget, og det betyder, at dem, der er gender fluid, gender neutral og transkønnede, kan skabe karriere som modeller præcis på lige fod med alle andre.”

Det er kun godt, at det binære kønssystem bliver udfordret i modebranchen, mener Jeppe Hald, der er projektleder hos Sex & Samfund.

”Når en transkvinde som Indya Moore, der fik tildelt det biologiske køn mand ved fødslen, lykkes som model for et førende brand indenfor kvindemode samtidig med, at hun er åben som transkvinde, er det en succes for alle transpersoner. Hun bliver en rollemodel, som kan give andre transpersoner mod til at stå frem og blive integreret i brancher, som fortsat er stærkt styrede af traditionelle kønsopfattelser,” siger han og fortsætter:

”Heldigvis er Indya Moore ikke det eneste eksempel, vi har på transkønnede modeller, og netop det at slå igennem i modebranchen som model har stor betydning – hun lever af at være den, hun ser sig selv som. Det åbner forhåbentligt op for en yderligere diversitet, som United Colors of Benetton også gjorde det i 1980’erne med deres inkluderende kampagner, hvor alle hudfarver var repræsenteret. Lad os håbe, at det bliver sådan med køn.”

Et håb, som også Chris Pedersen stemmer i:

”Jeg kan ikke sige, om det betyder noget for transkønnede, at hun optræder som model for Louis Vuitton, men det tror jeg. Det er altid godt med forbilleder, og faktisk har Louis Vuitton under Nicolas Ghesquière arbejdet med flere modeller, som lægger sig uden for de traditionelle kønsopfattelser. Det er klart med til at skabe et bredere skønhedsideal, men det fortæller også, at man ikke er så bange for at anerkende kvinder som Indya og måske give dem endnu bedre muligheder for en karriere i mainstream-medierne, hvilket er fedt at se.”