Strikdesigner Josefine Dyring: Her er mine bedste råd til dig, der gerne vil i gang med at strikke

Hvad stiller man op, når man er i gang med at strikke en lyserød trøje, og garnet slipper op, netop som man skal i gang med ærme nummer to? For Josefine er svaret enkelt: Man strikker bare ærmet i en anden farve. Og hvis man på samme trøje har strikket nogle vrangriller, der ikke er blevet så synlige som forventet, ja, så tager man da bare en kontrastfarve og snor ind i.

"Nogle gange opstår der noget godt, når man bliver mødt af den slags benspænd i processen", siger den 30-årige strikdesigner Josefine Dyring, der efterfølgende har gået meget med den lyserøde trøje og solgt godt af opskriften på den.

Bogormen og strikkeren

At tingene opstår lidt tilfældigt, er en del af Josefines strikke-dna. Hendes håndarbejde er kendetegnet ved at indeholde forskellige teknikker og er ofte strikket på pinde i flere forskellige tykkelser. Hun mikser også gerne strik med hækling, og så bruger hun mange farver, men altid lyserød.

"Jeg kan ikke strikke noget uden lyserød", fastslår Josefine. 

Hun har strikket, fra hun var barn, og syet, tegnet og lavet smykker. Josefine var derfor aldrig i tvivl om, at hun skulle gå designvejen. Men at det blev strik, havde hun ikke forestillet sig, da hun uddannede sig til designteknolog på Københavns Erhvervsakademi og siden begyndte på beklædningsdesignerlinjen på Det kongelige Akademi. Men så mødte hun sin kæreste, og han læser meget. Uanset hvor de befandt sig, sad han med næsen i en bog, så hvad skulle Josefine lave imens? Hun skulle strikke.

Puddelhundebobler

Strikkeriet foregik, når Josefine holdt fri fra sit studie, og hun designede selv de trøjer, der voksede ud af pindene. Det blev til en del, som hun postede på Instagram – og som hendes følgere syntes var fede. Derfor begyndte hun at sælge af sine design og fik dem også ind i en butik i København.

"Efterhånden som jeg strikkede mere og mere i min fritid, syntes jeg, det var irriterende, at jeg skulle sy på uddannelsen", fortæller Josefine.

LÆS OGSÅ: "På den måde slap vi uden om den traditionelle modeverden"

"Jeg havde heller aldrig følt mig helt hjemme ved en symaskine, men med strikken følte jeg mig fri til at være intuitiv; i stedet for at regne alt ud på forhånd kunne jeg maske for maske lade strikken føre mig til et sted, jeg måske ikke havde forestillet mig, da jeg slog op. Det følte jeg mig meget mere til rette med."

Da Josefine for tre år siden skulle i gang med kandidatdelen på Det kongelige Akademi, besluttede hun derfor, at det skulle være 100 procent strik. Til sin afgangskollektion byggede hun nogle store papmachedyr og strikkede outfits, der fik dyrets ejer til at matche dyret. Til en puddelhund med pelsen klippet i bobler strikkede Josefine bobler ind trøjen til det menneske, der skulle gå tur med pudlen.

Farverigt genbrug

"Det var sjovt at eksperimentere, bryde med nogle traditioner – finde mit eget take på strik", siger Josefine, der er fortsat med den eksperimenterende stil og har grundlagt sit eget brand.

Hun finder en kort bluse frem med store ærmer. Den strikkede hun på en sommerferie, hvor hun og kæresten kørte rundt i Jylland. Garnet blev købt i genbrugsbutikker undervejs, og blusen er én af de mest farverige, Josephine har skabt, fordi genbrugsgarnet ofte kun kommer i et nøgle ad gangen, og hun derfor måtte skifte hele tiden. Det betød for eksempel, at ærmerne ikke blev ens.

LÆS OGSÅ: Designer Rebekka Bay: ”Du skal turde tro på din intuition”

"Men det gjorde den bare sjovere! "siger Josefine.

Under arbejdet med trøjen fandt hun på at blande den bløde strik med den lidt fastere hækling.

"Jeg fik bare lyst til at se, hvordan det virkede", som hun siger.

I andre design skifter hun mellem forskellige størrelser strikkepinde. Og så er der farverne."

Overvældende opskrifter

"Mit mantra er, at jeg skifter farve, når jeg keder mig", siger Josefine.

"Jeg er ikke så tålmodigt et menneske, så det at skifte til en ny farve garn, at strikke et nyt mønster eller at arbejde lidt med en hæklenål undervejs giver en fremdrift, som gør, at jeg bliver færdig."

Når Josefine begynder på et nyt design, har hun besluttet, hvad hun vil strikke og har et billede i hovedet af, hvordan det skal se ud. Som regel har hun også lavet nogle strikkeprøver. Men om det hele ender som forventet, ved hun ikke.

"Jeg slår op og begynder at strikke, og så ser vi, hvad der sker", siger hun.

I begyndelsen solgte hun den færdige strik, men det blev hurtigt tidskrævende, så Josefine fik lært sig selv at forfatte opskrifter.

"Jeg har aldrig selv strikket efter opskrift, så det var overvældende at begynde at udgive strikkeopskrifter", fortæller hun.

"Men jeg bliver megastolt, når folk køber dem, strikker deres egen version af mine design og poster dem på Instagram, så jeg kan se det."

Josefine smiler og tilføjer: "Mit mål er at skubbe lidt til folk … få dem til at lege lidt mere med deres strik. Og ikke være bange for farver. Jo flere farver, jo mere passer den færdige strik til."