Hvis du ikke ved, hvem Cindy Crawford er, så lad os introducere hende for dig meget kort: Den i 51-årige kvinde har med sin fantastiske gang, smukke brede skuldre og ansigtstræk, der gør selv den bedste plastikkirurg misundelig, taget verden med storm fra dag et af sin modelkarriere.
I 1990’erne var hun sammen med topmodeller som Helena Christensen, Naomi Campbell og Linda Evangelista blandt dem, der havde kronede dage. De var datidens supermodeller. Nu er vi mere end 20 år længere fremme i kalenderen, og nutidens supermodeller er skiftet ud. Men generne hænger ved.
Fælles for Mingus og Kaia var, at det var deres første modeuge. Der, hvor det stak af for Kaia og gik mere roligt for Mingus var mængden af efterfølgende shows. New York, London, Milano, Paris. Der var ikke en modeuge, og et tilhørende show, der ikke havde en spankulerende Crawford-arving inkluderet.
Calvin Klein, Burberry, Prada, Saint Laurent og Chanel var blandt de største shows, og med dem på CV’et kan man vist roligt sige, at Kaia har haft en god start på karrieren.
Vi tror på den langlemmede, bredskuldrede skønhed og glæder os til at se endnu mere til hende.