Den allestedsnærværende designer for både Chanel, Fendi og sit eget mærke, Karl Lagerfeld, har foretaget et usædvanligt træk. Han har sendt en Barbie på gaden. Det skete i går og den limited edition plastikdukke er allerede udsolgt.
Lagerfeld-Barbien blev blandt andet solgt på Net-a-porter.com og i den franske it-shop Colette til 200 euro, hvad der svarer til ca. 1500 kroner.
Barbien, hvis øjenbryn til forvekskling minder om en vis models, er klædt i Lagerfelds signatur look; sort, råt og med nitter, solbriller og sølvgråt hår.
Lanceringen kommer i kølvandet på Moschino, der under Paris' modeuge lancerede deres særkollektion med titlen "Barbie" og klar reference til det ikoniske legetøj. Måske den lille dukke er ved at få en renæssance?