Dansk model forlod modebranchen – nu er hun 36 år og tilbage
For den i dag 37-årige model Lykke May, har fortiden som model givet hende meget, men ikke på niveau med kunsten. Og det at blive mor.
Hvor har hun været? Lykke May, 37, en af Danmarks største modeller, der har stået overfor de største fotografer og prydet internationale magasiner og kampagner? Hun vendte modeverdenen ryggen for at dykke ned i kunsten – og sig selv. Nu er hun tilbage, både på catwalken, hvor hun gik show for et af tidens mest hypede modehuse, Balenciaga, og her i Eurowoman, i tøj inspireret af herremoden. Men kunsten har stadig tag i hende, for den kan forandre dét, der foregår inde bag et skønt ydre.
Hvad optager dig for tiden?
– Jeg er ret optaget af intuition. Hvis vi alle lyttede mere til vores intuition, ville verden blive et meget smukkere sted.
Har det altid interesseret dig?
– Jeg har altid været optaget af min intuition, men jeg har ikke altid stolet på den. Jeg er blevet meget bedre til at dyrke og følge den, særligt efter jeg blev mor for fem et halvt år siden (til sønnen Shooter Sandhed, som hun fik med sin daværende kæreste, kunstneren Julian Schnabel, red.). Der kom urmennesket frem i mig, og jeg begyndte at turde give mig hen til min intuition.
Er det en opskrift, du vil give videre?
– Du kan lære at turde stole på din intuition gennem meditation. Der kan du komme ned i sanserne og ud af tankerne. Ned i grundfølelsen. Det er ikke, fordi jeg er meditationsdronning. Det er en øvelse at meditere hver dag, og det er lige så svært som fx at tage sig sammen til at tage hen og træne. Jeg studerer psykoterapi, og hver morgen starter vi med en meditationsrunde. Hvis du har en dårlig dag, er det interessant at finde ud af, hvor utilpasheden kommer fra, for så er det også nemmere at acceptere den.
Det lyder nærmest, som om du er på en mission for at få udbredt dyrkelsen af intuition?
– Jeg er overbevist om, at hvis vi alle starter med os selv og bliver bedre til at mærke vores egne energier, vil vi også blive bedre til at mærke hinanden og vil få meget større forståelse for hinanden. Så spreder ringene i vandet sig. Hvis du har gang i noget godt for dig selv, vil folk omkring dig kunne mærke det og følge dig. På den måde vil det gavne andre, og det vil kunne skabe en bevægelse. Du kan ændre verden med din bevidsthed. Ligesom kunst kan ændre verden. Derfor tiltaler kunst mig.
Hvordan kan intuitionen bruges i kunsten?
– Performancekunstneren Marina Abramovic er et godt eksempel. Hun bruger sin intuition i sin kunst, hvor hun vender vrangen ud på sig selv. Hendes værker går direkte i følelserne, for du når ikke at bruge hovedet, inden de rammer dig. De er meget umiddelbare, og vi har brug for én som hende til at åbne vores øjne og se de sider af vores indre liv, som vi forsøger at fortrænge.
Hvad skal kunst kunne?
– Ai Weiwei er en anden af mine store helte. Han er ikke bare kunstner, han er også aktivist. Hvis du er kunstner, har du et kæmpe ansvar. Du skal ikke bare bevæge folk, men også vise dem de emner, der er vigtige at beskæftige sig med i det her liv.
Hvornår er kunst god kunst?
– Jeg synes ikke, at kunst er godt, hvis det skal forklares. Kunst er godt, når det giver dig en umiddelbar følelse. God kunst overrasker og provokerer dig måske også. Du tager følelsen med dig hjem og sover på den, og måske vågner du næste dag og oplever, at noget i dig er forandret. I min verden er kunst ikke kun kunst, hvis den er på et museum. Jeg ser kunst alle steder hele tiden – i brudstykker på gaden og i naturen. Jeg ser også på folks liv som kunstværker, der hele tiden udvikler sig.
Hvad har udviklet dig mest?
– At blive mor. At få ansvaret for et andet menneske. Det gjorde mig ydmyg, og jeg fandt ud af, hvad jeg skulle prioritere i mit liv.
Hvad er det?
– At være kærlighed og lys for min søn. Det kræver, at jeg også prioriterer mig selv. Jeg kan ikke bare være i hans verden konstant. Det bliver for meget for både ham og mig. Jeg skal ud og samle inspiration for at kunne give ham lys og kærlighed.
Hvordan opstod din interesse for kunst?
– Jeg flyttede til New York som 15-årig i 1998 for at arbejde som model og boede i byen i 16 år indtil 2015. Jeg har altid været meget taknemmelig for jobbet som model, for de mennesker jeg mødte og de mange rejser, men i midten af 20’erne begyndte jeg at blive rastløs. Det har aldrig været min store passion at blive model. Jeg savnede noget, og jeg besluttede mig for at finde en beskæftigelse, jeg kunne falde tilbage på, når jeg skulle pensioneres som model. Jeg søgte en stilling som praktikant på galleriet The Hole, fik jobbet og arbejdede mig ret hurtigt op til at kuratere udstillinger og skrive essays til udstillingskataloger. Det var her, jeg mødte min søns far, og så begyndte jeg at arbejde i hans studie.
Og så var det bare dig og kunsten?
– Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg fandt ud af, at jeg var god til at tale med og forstå kunstnere. Vi fik hurtigt nogle rigtig gode relationer til hinanden. Jeg bliver inspireret af folk omkring mig, der har ideer, og som er skabende. Jeg er meget bevidst om at omgås ligesindede. Tidligere har jeg ofte været omgivet af folk, som jeg skulle frelse og har altid haft et veludviklet frelsergen. Men den rolle er jeg bevidst trådt ud af. Det er tærende, og jeg vil kun bruge min energi på det, der løfter mig.
Hvilket kunstværk har løftet dig?
– The Beheading of Saint John the Baptist af Caravaggio (Italiensk maler. Maleriet er fra 1608, red.). Det er et selvportræt af hans hoved, der er skåret af og ligger på et fad. Han var virkelig en gangster og dræbte sin modspiller i en tenniskamp, fordi han vandt over ham. Maleriet er godt, fordi han serverer sig selv på et fad til beskueren. Han indrømmer, at han er lidt af en ekshibitionist. Caravaggio er faderen af fotorealistiske malerier. Lyset og brugen af maling ændrede sig fuldstændig efter hans tid. Han revolutionerede kunsthistorien med sine teknikker og giver en forståelse for, hvem samtidens malere står på ryggen af.
Hvad er det vigtigste, du har lært af kunst?
– At jeg aldrig bliver færdig med den. Der er hele tiden noget nyt at lære og gå på opdagelse i. Vores job som mennesker er at udvikle os, det stopper heller aldrig. Derfor er kunst en ret god dialog at have med livet.