Maria Gregersen: "Det er svært at være 37 år uden en plan"

Man behøver ikke spørge Maria Gregersen om andet end hendes alder, før den fregnede model og mor til to åbenhjertigt fortæller, hvordan det føles at være hende lige nu.

“37 er okay, men det var sjovere at være 33 eller 35. Det er svært at nærme sig 40, når jeg ikke helt ved, hvilken vej jeg skal gå. Hvis jeg havde en fast plan, ville jeg være lidt mere ligeglad,” siger hun.

Hun har ellers opnået meget. Hun er vokset op på landet i en lille flække uden for Skanderborg, Hovedgård, som er en by, “man bare kører igennem,” og droppede ud af gymnasiet efter 1.g for at forfølge modelkarrieren og tage imod alle de eventyr, jobbet havde i vente til hende.

“Rejserne er det bedste ved jobbet,” siger Maria Gregersen og nævner som eksempler en stor katalogskydning i Andesbjergene, hvor hun red rundt på hesteryg i en uge, en tur til Nordfinland, hvor hun fløj i luftballon hen over isen om dagen og så nordlys om aftenen samt en rejse til en smuk, lyserød strand i Bahamas. Efter hun blev mor for første gang i december 2016, nåede hun sammen med sin mand Henrik Teisbæk og deres søn Bjørn at tage på en lang rejse til Chile, hvor hun skulle på en stor opgave og kunne tage familien med på eventyr i det sydamerikanske land.

Maria Gregersen ved, at modeljobbet ikke varer evigt. Som med professionelle sportsudøvere er det en branche, hvor mange må gå tidligt på pension og finde en ny karrierevej midt i livet. Derfor besluttede hun for knap 10 år siden, længe før hun fik børn, og mens hun stadig var efterspurgt, at tage en uddannelse (hun havde forinden læst HF på enkeltfag) for at have noget “at falde tilbage på.”

Valget faldt på jura, fordi studiet, der ganske vist er krævende, stadig er foreneligt med de mange rejser som model, fordi der ikke er mødepligt. Men da bacheloren var i hus, kom Maria Gregersen alligevel i tvivl, om hun ville juraen. Hun tog et par jobs som indretningskonsulent og solgte gamle, italienske lysekroner på Instagram.

Men så fik hun børn og havde ikke længere så meget tid. Hendes mand, der bl.a. har startet Billetto og Bloggers Delight, er ved at få stor succes med sin nye startup Veo, der bygger kameraer, som automatisk filmer og redigerer fodboldkampe, og ægteparret er blevet enige om, at den af dem, der har den bedste idé, og som har mest travlt med at realisere den, får plads til at bruge meget tid på den.

“Hvis Henrik skal lykkes med sin virksomhed, skal jeg tage lidt mere herhjemme. Og det er okay, så længe der er mulighed for, at det kan vende på et tidspunkt,” siger Maria Gregersen.

I august valgte Maria Gregersen at gå i gang med kandidaten på jura, hvilket lige nu er perfekt foreneligt med at være på barsel med Hugo.

“Så snart Hugo sover, åbner jeg min bog om civilproces. Køkkenet sejler, jeg sidder i nattøj, og morgenmaden står stadig på bordet, men jeg er ligeglad. Jeg prioriterer at bruge al den tid, han sover, på at læse. Det er rart at starte dagen med at være en lille smule produktiv,” siger Maria Gregersen.

Hun læser jura, fordi hun gerne vil gøre noget færdigt. Og forhåbentlig bruge det til at få et job, måske i en NGO, hvor hun kan gøre en forskel.

“Man kan sige meget om modebranchen, men det er jo ikke fordi, jeg føler, at jeg gør en forskel. Det er fedt og sjovt, men jeg går ikke fra arbejde med følelsen af, at jeg har hjulpet nogen, og det savner jeg,” siger hun.

Drengene Bjørn på tre og Hugo på knap et år kom hurtigere efter hinanden, end deres forældre havde planlagt. Det betød, at Maria Gregersen stort set har måttet sige nej til alle jobtilbud i tre et halvt år, hvilket ikke sker ustraffet, siger hun.

“Du bliver hurtigt glemt, hvis du siger nej til jobs. Det er det værste ved branchen,” siger Maria Gregersen. Med det in mente har hun alligevel, mens børnene er små, indimellem sagt ja til jobs, men det har flere gange resulteret i, at hun har måttet melde afbud med meget kort varsel pga. sygt barn og blive hjemme.

“Jeg startede nok for tidligt op,” siger Maria Gregersen.

Graviditeterne var så hårde, at hun næppe vil udsætte sig selv for det igen. Første gang hun var gravid, fik hun veer to måneder før termin. Lægerne fik stoppet dem igen, men Maria Gregersen måtte blive på hospitalet en uge, efterfulgt af tre uger hjemme i sengen, inden hun fødte en måned for tidligt.

Bjørn, der i dag er en sund, rask og “virkelig grineren” treårig, var i begyndelsen et meget sensitivt barn, siger hans mor. Måske fordi han blev født, før han var klar. Den anden graviditet var endnu værre. Efter kun 23 uger blev Maria Gregersen pga. en for kort livmoderhals bedt om at ligge stille resten af graviditeten. Det betød, at hun måtte aflyse alt arbejde, at hun ikke kunne bære sin søn, hente ham fra børnehaven, gå med ham på legeplads og nyde den sidste tid alene med ham, inden han skulle være storebror.

Hun endte med at ligge derhjemme i fire måneder på øverste etage, der kun havde et loftsvindue, så hun ikke engang kunne se ud af vinduerne og fornemme årstiderne. Hun måtte kun forlade hjemmet, når hun en gang om ugen skulle på hospitalet for at blive scannet. Ellers risikerede hun at føde før tid.

Hugo kom heldigvis til terminen, som han skulle, og var sød og nem. “Det synes jeg også, vi har fortjent,” siger Maria Gregersen og smiler.

“Det er så kort tid, at vi har små børn, og det er så kort tid, at de er afhængige af os. Jeg prøver ikke at have for travlt,” siger den 37-årige kvinde. En plan for resten af livet skal hun tids nok finde.