Peter Jensen

Mød manden, der klæder Kirsten Dunst og Lena Dunham på i køkkentern og kaninører

Han klæder Kirsten Dunst og Lena Dunham på i køkkentern og kanin-ører, og i år kan Peter Jensen fejre sit 15-års designjubilæum. Efter at have indtaget verden, drømmer den London-baserede designer fra Løgstør nu om sild, Ida Auken og større tolerance.

"Jeg skal da lave en kollektion, der er inspireret af min tante Jytte, som driver en grillbar i Grønland!"

Cirka sådan tænkte den danske designer Peter Jensen, da han skabte sin Jytte-kollektion fra 2009. For hver kollektion, der er født i Peter Jensens krøllede hjerne de seneste 15 år, har der stået en muse bag, bl.a. sangerinden Marianne Faithfull, kunstneren Cindy Sherman, kunstsamleren Gertrude Stein, Fanny fra Ingmar Bergmans film Fanny og Alexander og skøjteløberen Tonya Harding. Det er dét, Peter Jensen gør og gør godt, overrasker med sit design og leger sig frem til et no-nonsense resultat med enkle, skarpe silhuetter. Når andre designere vælger det umiddelbart smukke, silken, blomsterprintet og de slanke stiletter, vælger Peter Jensen det grove uld, myreprintet og gummistøvlerne, gør det til sit eget og får Hollywood, well, i hvert fald den quirky del af crowden, til at elske det.

LÆS OGSÅ: Taske fra populært modehus ligner en IKEA-pose

Sæsonens kollektion er præget af hvide får på grønne marker, der står lobster på T-shirten, og stråhattene er kæmpestore. Hvad sker der?

– Kollektionen er inspireret af en outreret, excentrisk, aristokratisk irsk kvinde, som hed Lady Rhoda (Lady Birley, 1900-1981. Hendes barnebarn er designeren og musen Loulou de la Falaise, red.). Lady Rhoda havde en masse penge og lavede ikke så meget andet end at ryge cigaretter og gå rundt i sin have, hvor hun plejede sine roser ved at give dem en særlig hummerret, som hun fodrede dem med. Det er da fascinerende. Der eksisterer kun to billeder af hende. Et hvor hun står med den ene fod i et blomsterbed, og et, hvor hun står på en græsplæne med stor stråhat på hovedet.

Kollektionens nederdele er prydet af køkkentern, som nærmest er blevet fast inventar i dine kollektioner. Hvad er det, de kan?

– Jeg har brugt køkkentern, lige siden jeg gik på skrædderskolen i Aarhus i 90'erne. Det minder mig om Nordjylland, hvor jeg kommer fra. Der var køkkentern på bordene og i vinduerne. Det giver tryghed. Det hænger nok også sammen med, at jeg var fascineret af Vivienne Westwood, da jeg begyndte på min uddannelse på Central Saint Martins i London. Hun brugte køkkentern på en kittelkjole. Det er sexet, synes jeg.

Er en kittelkjole sexet?

– Ja, fordi den er underspillet. Kvindekroppen er mest interessant, hvis man dækker den lidt til.

LÆS OGSÅ: 4 ting, der gør din garderobe sommerklar

Hvad er du god til?

– Kittelkjoler, faktisk, og kjoler uden indsnit. Også skjorter og strik. Jeg er god til at lave tøj, der er lidt firkantet, men uden at gemme kroppen væk. Det er også derfor, jeg bruger nogle materialer, man kender fra herregarderoben, som skjortebomuld og uldcrepe.

Udover Lady Rhoda denne sæson, hvilke kvinder tiltaler dig så for tiden?

– Kirsten Dunst og Ida Auken.

Det kan være svært at få øje på en fællesnævner ...?

– De har ben i næsen. De kvinder, jeg bliver inspireret af, har et erhverv, de er dygtige til. De lever måske meget igennem deres arbejde. Privatlivet holder de privat. Det kan jeg godt lide.

Hvorfor vil du ikke høre om deres privatliv?

– Fordi det er privat. Den verden, vi lever i, vil gerne have, at vi viser, at vi kan det hele. Men man kan ikke være god til alting. Jeg er fx elendig til at lave mad. Så det ville være helt hul i hovedet, hvis jeg pludselig skulle være med i et madprogram på tv.

Hvorfor skal man holde sig til sin metier?

– Hvis man blander sig i alt, bliver det uinteressant og useriøst at høre på. Jeg er nogle gange blevet spurgt, om jeg ikke vil være gæsteanmelder på et modeshow i London. Det vil jeg ikke, for det er ikke mit job at skulle anmelde. Jeg har ikke den kompetence. Jeg er designer. Det er det, jeg har brugt så mange år på at udvikle mig indenfor, så det må jeg stå fast ved. Ligesom jeg heller ikke synes, at kendte skal designe alt muligt. De kender ikke håndværket. Det er man nødt til at respektere.

Hvordan har den danske mode udviklet sig gennem de seneste 15 år?

– Da jeg startede som designer, var vi sådan en flok grønspejdere, der begyndte samtidig. Wood Wood, Baum und Pferdgarten, Henrik Vibskov og Stine Goya. Efterhånden er der sket en masse i Danmark. Engelske designere kunne lære en masse af de danske. Danskerne er sindssygt gode til at lave tøj til priser, man har råd til, og der er ikke noget snobberi, selvfølgelig må du mikse det dyre med det billige. I England er det meget klasseinddelt, high, middle og lower, og dem blander du altså ikke i et sæt tøj.

Hvad er en fast tradition, når du besøger Danmark?

– Jeg skal altid have smørrebrød. Jeg går ned til restauranten Mad i Store Kongensgade. Så får jeg en med sild og en med leverpostej, og hvis jeg skal have en til, får jeg frikadelle.

Køkkentern, demokratisk mode og smørrebrød. Er det på tide at flytte tilbage til Danmark?

– Ja, måske ... Jeg får i hvert fald mere og mere lyst til det. England er blevet anderledes efter Brexit.

LÆS OGSÅ: Crocs, flæser og sjove detaljer: London har det sjovt

Hvordan oplever du det?

– Min kæreste og jeg havde købt en masse vin og cigaretter, og så skulle vi se valget. Det startede godt, men da klokken blev fire om morgenen, kunne vi jo godt se, hvor det bar hen. Det var så forfærdeligt. Jeg har aldrig i mit liv oplevet Londons gader så stille, som da jeg gik på arbejde næste morgen. Der var ingen mennesker, ikke engang på min lokale kaffebar. Hele atmosfæren ... Det var som ...

... En begravelse?

– Fuldstændig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så klokken tre om eftermiddagen gik vi på pub. Der talte jeg med en englænder, hvis veninde samme dag, som valgresultatet lå fast, havde stået i kø i banken og blev spurgt, hvor hun var fra. "Grækenland," svarede hun, og så sagde han: "Nå, men, jeg er englænder, så jeg må komme foran dig i køen." Pludselig er der åbnet op for en direkte racisme.

Du bor med din kæreste i London. Dyrker I Danmark derhjemme?

– Ja, det er meget vigtigt for mig, at min kæreste, der er ærkebritisk og taler sådan et rigtig fladt Manchester-engelsk kender den danske kultur, og at han lærer dansk. Det er sundt for de der englændere at opleve noget udover deres egen verden. De kan godt blive lidt kæphøje en gang imellem.

Hvilke dele af den danske kultur, værner du om?

– Stearinlys. Man får det altid lidt bedre, når der er stearinlys på bordet. Det er også meget vigtigt for mig, at vi inviterer vores venner hjem på middag i stedet for altid at mødes på pubben. Og den danske musik. Vi lytter til Lis Sørensen og Anne Linnet, og en af mine kærestes absolutte yndlingsbands er Elmer med Jørgen Klubien og Carsten Elmer og Søs Fenger på kor. Vi var til en julemiddag på min kærestes arbejde, og de gik fuldstændig amok på dansegulvet til Elmer.