”Mønstre binder på mange måder mennesker og kulturer sammen”
Sensuelle konkylier, psykedeliske kaskader og bjergformationer. Når Designmuseum Danmark genåbner 19. juni efter en omfattende renovering, er det med udstillingen Mønsterkraft i samarbejde med den danske kunstner og designer Henrik Vibskov. Vi har talt med museumsinspektør Kirsten Toftegaard om mønsteret som kunstform og udvalgt 5 pragteksemplarer.
“Mennesker har altid haft lyst til at lave mønstre, og mønstre binder på mange måder både mennesker og kulturer sammen. Vi vil gerne vise, at mønstre går på tværs af kulturer. På tværs af tider. Det mønster, du kan finde i Peru i det tiende århundrede, kan du også finde i dag et andet sted i verden. Og måske har du også kunnet finde det samme mønster på samme tid to forskellige steder i verden. Mønstre er universelle.”
“Når folk oplever et stribet mønster, vil jeg gerne have, at de kan se og får tanken, at man jo også kunne flytte striberne lidt fra hinanden, gøre dem tykkere eller ændre farven på dem. Der er uanede muligheder, når vi taler mønstre, og den leg vil jeg gerne give videre. Og jeg kan ikke forestille mig noget mere legende menneske rent kunstnerisk end Henrik Vibskov.”
“Der skal være en rapport, en mønsterenhed, ellers er det et motiv. Du skal kunne tage det, og du skal kunne vende det symmetrisk. Et mønster kan være organiseret lodret og vandret, eller det kan ligge diagonalt. Og så kan du gøre det, som Josef Frank var helt eminent til; du kan tage et mønster og dreje det med uret, til det når hele vejen rundt. Det er han den eneste, jeg har set gøre. Det er så genialt. At kunne dreje det og få det til at hænge sammen. Det kunne han.”
“Jeg synes jo, man skal kende Marie Gudme Leth. Og Lis Ahlmann og Vibeke Klint, der som vævere var fantastiske eksponenter for det 20. århundrede. Det, der var karakteristisk ved mange af de kvindelige stoftrykkere, var jo, at de havde hænderne nede i farvebøtterne selv. Det havde hverken Arne Jacobsen eller Axel Salto eller Josef Frank for den sags skyld. Mændene var designere og lod andre udføre arbejdet, mens kvinderne både designede og var kunsthåndværkere. De producerede selv det, de tegnede, og når du gør det, eksperimenterer du også mere.”
“Striber og tern er ur-mønstre. Lige så snart væven blev opfundet, og man satte sig ved den, var det stribede og det ternede der også. Det er så rørende, når man tænker over det. Jeg kan ikke huske, hvor langt tilbage i tiden man skal, men ved at spinde tråden den ene vej og den anden – det, der hedder S-spundet og Z-spundet – kan du fange lyset forskelligt. De første striber og tern er ikke skabt ved, at du har brugt forskellige farver, men ved at udnytte Z-spundne og S-spundne tråde som stribe- og terneffekt.”
Mønsterkraft på Designmuseum Danmark.
Til 31. december 2025.
“Den britiske designer Evelyn Redgrave designede Cascade for Heal’s Fabrics i 1972. Mønsteret, hvis rapport fylder hele stofbredden, er typisk for perioden, hvor store motiver inspireredes af pop og op art, futuristiske og psykedeliske mønstre.”
“Silkebrokadestof fra 1736-40, designet og produceret enten fra Frankrig eller England. Stoffet er benyttet til en åben overkjole, en såkaldt manteau, der enten er nysyet eller omsyet senere i 1700-tallet. Motivet med konkylien og vandfald i træet er i sin orientalske inspiration elegant og sensuelt grænsende til det erotiske.”
“Beklædningstekstil designet af modedesigneren og kunstneren Henrik Vibskov (f. 1972). Mønsteret, der hedder Red Blue Storm, blev opsyet til kjoler, boleroer og kasketter i forår-sommerkollektionen 2019, Due to Sudden Weather Change.”
“Rox & Fix er designet fra 1943-45 af den østrigsk-svenske arkitekt og designer Josef Frank (1885-1967). Det blev tegnet i hans eksil i New York under 2. Verdenskrig, men først trykt i 1994 af Ljungbergs Textil for Svenskt Tenn. Bjergformationerne, inspireret af kinesisk maleri, står i kontrast til figen-bladene, der er tegnet i en anden skala. Kinesisk maleri bygger på modsætningsforhold som nær og fjern, bjerg og vand, høj og lav, yin og yang.”
