De skandinaviske lande har fostret et hav af lækre hudplejemærker, der udmærker sig ved deres fokus på rene ingredienser, hensyntagen til miljø og nye teknologier.
Vi har udvalgt de 8 bedste mærker, på de næste sider giver vi dig historien bag de skønne produkter.& Other Stories
Svenske &Other Stories (udtales: and Other Stories) er ejet af H&M og er en del af et totalkoncept med tøj, sko, accessories, makeup og skønhedsprodukter. Udviklingen af skønhedsprodukterne er foregået i samarbejde med den anerkendte britiske makeupartist Lisa Butler på makeupsiden, mens ejeren af det svenske kultparfumebrand Byredo, Ben Gorham, har stået for udviklingen af duftene i krops- og badeserien. Alle produkter er uden parabener og er meget budgetvenlige.
1// Bestseller: Denne finkornede bodyscrub dufter himmelsk. Body Scrub fra &Other Stories, 75kr.
2// Giver øjeblikkelig glød: Brug cremen alene, eller bland den med din foundation for øjeblikkelig glød. Radiance Cream fra &Other Stories, 135 kr.
3// Ekstra pleje Fugtgivende: og udglattende serum, der plejer huden og giver glød. Moiré Anti-Stress Serum fra &Other Stories, 175 kr.Estelle & Thild
Svenske Estelle & Thild blev skabt i 2007 af Pernilla Rönnberg, der på daværende tidspunkt arbejdede som administrerende direktør i et andet hudplejefirma. Pga. sit kendskab til brugen af kemikalier i hudplejeprodukter blev hun bekymret for sine døtres fremtid og lavede derfor sit eget mærke, som hun opkaldte efter sine to døtre. Produkterne er baseret på økologiske ekstrakter og olier og er helt uden parfume og mineralske olier. Mærket er certificeret af Ecocert, sælges i 1.200 butikker verden over og er hyldet af Vogue som “den svenske hemmelighed til smuk hud”. Skuespillerinden Penélope Cruz er bl.a. spottet i skønhedsmekkaet Beauty Mart i stormagasinet Harvey Nichols i London, mens hun shoppede produkter fra Estelle & Thild.
1// En opstrammer til kroppen: Lækker økologisk bodylotion til daglig brug, der opstrammer og forbedrer hudens elasticitet. Firming Lotion Violet fra Estelle&Thild, 255 kr.
2// Til fedtet hud: Dybderensende ansigtsmaske, som fjerner snavs og urenheder. Detox Mask Lily fra Estelle & Thild, 325 kr.
3// Bedste fugtprodukt: En lækker ansigtsolie uden duft og parfume til tør hud. Ecorganic Facial Oil fra Estelle & Thild, 345 kr.
4// Bestseller: Fugtgivende hverdagscreme med aktive ekstrakter fra rose, figen og blåbær. Ecorganic Face Cream fra Estelle & Thild, 365 kr.Karmameju
Det danske velværebrand Karmameju blev dannet i 2000 af den tidligere model Mette Skjærbæk, der begyndte med at lave håndlavede duftlys af økologisk sojavoks og æteriske olier. Karmamejus produkter indeholder økologiske, rene og terapeutiske ingredienser, og mærket samarbejder med fairtrade-leverandører. Produkterne bliver udviklet og produceret i England, og i 2012 kom det første ansigtsprodukt til i form af et oliebaseret serum. Stjerner som Connie Nielsen, Sharin Foo og Ronnie Wood fra Rolling Stones er erklærede fans.
1// Bestseller: Ronnie Wood fra Rolling Stones elsker efter sigende denne kropsolie med opfriskende duft af grapefrugt, mynte og patchouli. Bodyoil 03, Wild fra Karmameju, 299 kr.
2// Nyeste lancering: Prøv en af de nye fugtsprays til ansigt, krop og hår med aktive plantestoffer og himmelske dufte. Fås til tør, sensitiv og udfordret hud. Calming Hydro Mist 02, Kiss fra Karmameju, 189 kr.
3// Originalen: Dekorativt duftlys med citrusduft, der opkvikker og giver energi. Scented Candle, Yellow fra Karmameju, 349 kr.
4// Til træt hud: Prisvindende ansigtsserum baseret på olie med A-, C- og E-vitamin, som giver huden ny glød. Face Serum, Glow fra Karmameju, 399 kr.Rudolph Care
Den tidligere tv-værtinde Andrea Elisabeth Rudolph står bag det eneste danske hudplejemærke, der er stemplet med både Ecocertog Svanemærket, som hun lancerede i 2009. De eksklusive skønhedsprodukter indeholder ingen giftstoffer og parabener, men er til gengæld proppet med aktive ingredienser som fx det brasilianske acaibær, som er rigt på antioxidanter. Rudolph Care har fans blandt både miljø- og sundhedsbevidste kvinder, gravide, luksusdyr, kendisser og helt almindelige kvinder med hang til lækre cremer.
1// Giver huden ny glød: Denne hybride ansigtsscrub fungerer også som en fugtmaske. Lad den blot sidde på huden i 5-10 minutter, efter at du har fjernet de døde hudceller. Facial Scrub Mask fra Rudolph Care, 295 kr.
2// Sæbe til krop og hænder: Let og cremet sæbe til både hænder og krop, som fugter huden og er rig på vitaminer og mineraler. Cream Soap fra Rudolph Care, 145 kr.
3// Bestseller: Skøn ansigtsolie proppet med antioxidanter. Facial Oil fra Rudolph Care, 795 kr.
4// Nyeste lancering: I august lancerede Rudolph Care en deodorant, der både blødgør og modvirker sved. Açai Roll-On Deo fra Rudolph Care, 155 kr.Amazing Space
Vi har skrevet en del om hende på det seneste, men hun er heller ikke til at komme uden om som en af sværvægterne, når det kommer til nordisk hudpleje: Laura Bonné, der efter endt kosmetolog- og iværksætteruddannelse åbnede sin klinik Amazing Space på Nikolaj Plads i 2002. I dag hedder adressen Kgs. Nytorv, hvor hun råder over et 700 m² stort spaområde i kælderen på Hotel d’Angleterre, og hun har ligeledes en spaafdeling hos Well-Come Fitness i Hellerup. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer med eksem og allergi lancerede Laura Bonné i 2009 en produktlinje, hvor fokus er på organiske og aktive ingredienser, der plejer og nærer huden, og som er fri for glycerin, parabener, syntetiske fedtstoffer og mineralske olier. Alle produkterne består af mindst 95 % biologiske ingredienser og naturlige planteekstrakter. Der findes over 60 produkter i serien til krop og ansigt samt makeup, duftlys, te og kosttilskud.
1// Bestseller: Vitaminrig og opstrammende bodylotion, der dufter af mango, grapefrugt og et pift af sort peber. Mango & Black Pepper Body Sufflé fra Amazing Space, 350 kr.
2// Til tør vinterhud: Fed ansigtsbalm, der er perfekt til om natten og giver ny energi til din hud. Beauty Butter fra Amazing Space, 475 kr.
3// Redningsprodukt til uren hud: Urtebaseret antiseptisk olie, der kan duppes direkte på urenheder eller blandes i din dag- eller natcreme. Virker også beroligende inden nattesøvnen. Antiseptica, Lavender & Rosemary Oil fra Amazing Space, 150 kr.Tromborg
Tromborg blev grundlagt i 2003 af makeupartist Marianne Tromborg og hendes mand Tim Schyberg ud fra filosofien, at det skal være nemt at komme til at se godt ud på ingen tid. Mærket laver både makeup-, ansigts- og kropsprodukter, der alle er bygget op omkring dokumenteret aktive stoffer og er uden parabener, mineralske olier og farvestoffer. Aromatiske olier er et vigtigt element i alle Tromborgs produkter, som er med til at give en følelse af velvære og selvforkælelse. Mærket er særlig populært hos modeller og makeupartister, der bruger makeup og hudpleje fra Tromborg både privat og i deres arbejde.
1// Bestseller: Helende læbepomade med sheasmør, aloe vera og E-vitamin. Lip Cure fra Tromborg, 140 kr.
2// Fugtgivende rens: Renseolie til ansigtet, der fjerner makeup og snavs og efterlader huden silkeblød. Herbal Cleansing Oil fra Tromborg, 280 kr.
3// Flødeskum til kroppen: Fugtgivende bodylotion med æteriske olier. Aroma Therapy Body Lotion fra Tromborg, 380 kr.Oriflame
Svenske Oriflame blev grundlagt i 1967 af brødrene Jonas og Robert af Jochnick, som satsede på at lade almindelige kvinder sælge deres skønhedsprodukter ved homeparties. Selv om konceptet er uddøende, gør Oriflame stadig brug af denne metode i dag, men du kan også købe produkterne via postordrekataloger og deres webshop, der blev lanceret i Danmark sidste år. Mærket har over 8.000 ansatte, sælges i mere end 60 lande, har en omsætning på over 1,5 mio. euro og har forskningscentre i Dublin og Stockholm. Skønhedsprodukterne er plantebaserede, indeholder et minimum af parfume, og miljø og bæredygtighed er højt prioriteret. Oriflame udvikler produkter i samarbejde med flere kendisser, bl.a. Hollywood-stjernen Demi Moore og den svenske skuespillerinde Malin Åkerman.
1// Bestseller: Et af de første Oriflame-produkter overhovedet. Multisalven kan bruges på tørre læber, albuer og sår. Tender Care fra Oriflame, 95 kr.
2// Ansigtsmust: Ansigtscreme, der booster huden med kollagen og virker øjeblikkelig opstrammende og blødgørende. Ecollagen Wrinkle Correcting Day Cream SPF fra Oriflame, 315 kr.
3// Forlænger sommergløden: Selvbruner til ansigtet, der giver et naturligt resultat. Self-Tanning Gel Face fra Oriflame, 115 kr.Beauté Pacifique
Det danske hudplejemærke blev stiftet i 1997 af maskiningeniør Flemming K. Christensen, der opfandt en ultralydsscanner, som kan vise et tværsnit af hudlagene. Beauté Pacifique samarbejder med hudlæger og dermatologer fra hele landet, og produkterne bliver produceret under samme kvalitetskontrol som lægemidler. Mærkets kerneområde er behandling af solskadet og aldrende hud samt problemhud med eksem og psoriasis. Sortimentet tæller over 50 produkter, hvoraf mange er fyldt med A- og D-vitamin, der reparerer og modvirker rynker og slap hud. Helena Christensen har i en årrække været fan af mærket og er i dag mærkets talsperson og kampagnemodel.
1// Bestseller: Fugtighedscreme med A-vitamin til tør og sart hud, der også beskytter mod UVA -stråler. Enriched Moisturizing Creme Dry Skin fra Beauté Pacifique, 239 kr.
2// Helena Christensens favorit: Ifølge supermodellen er denne perfekt som ansigtsmaske til lange flyrejser. Gelcoat-C Dry Air Comfort fra Beauté Pacifique, 329 kr.
3// Kosttilskud til smuk hud: Indeholder de vigtigste vitaminer, antioxidanter og mineraler til huden. La Forte Food Supplement fra Beauté Pacifique, 389 kr. for 60 tabletter.