Hvorfor er hårtab noget, vi ikke taler om?

Her er 5 produkter, der hjælper mod hårtab

Det er desværre stadig tabu for mange kvinder, når håret ikke bevarer sin fylde, tynder ud eller falder af. Heldigvis er der hjælp at hente. Og det tør vi godt tale højt om.

Det er desværre stadig tabu for mange kvinder, når håret ikke bevarer sin fylde, tynder ud eller falder af. Alt lige fra hormonelle udsving, stress, graviditet og amning – eller bare skift i sæson eller diæt – kan påvirke din hårproduktion. Heldigvis er der hjælp at hente. Og det tør vi godt tale højt om.

Derfor er her fem dygtige hjælpere mod hårtab.

Vippevidunder har fået vokseværk

M2.jpg

M2 er blevet lig med lange vipper og vilde før- og efterbilleder fra dedikerede fans. Nu har de videreudviklet på formlen, så dit hår og hovedbund også kan få førstehjælp. Hair Activating Serum indeholder bl.a. stimulerende follicusan og sandeltræ. De ingredienser kan øge hårvæksten, samtidig med at degenereringen af keratinproduktionen i hårsækkene, der kan ske under stress eller ved hormonelle udsving, hæmmes.

Hair Activating Serum, M2, 950 kr.

Ekstrakt fra eksperterne

hårklinikken.jpg

Hårklinikken i København er en decideret institution udi hårtab, og deres effektive behandlinger har skaffet dem kunder i hele verden. Særligt af den celebre slags. Men du behøver hverken at være kendis eller wannabe for at ønske dig hjælp til en tynd top. Hårklinikken giver personlig vejledning gennem konsultationer og udvikler en ekstrakt, der påføres hovedbunden på de ramte områder med det formål at forbedre hårets kvalitet og struktur.

Ekstrakt, Hårklinikken, 600 kr.

Et stærkt makkerpar

purely.jpg

Der er ingen mirakelmidler mod hårtab – medmindre du er frisk på extensions eller en kulørt paryk. Men der kommer hele tiden nye produkter til, der kræver rutinemæssig pleje og tålmodighed, og som så også lønner sig over tid. Purely Professional har netop lanceret et sådant sæt.

Serum 1 har til formål at sætte skub i hårvæksten med et aktivt ekstrakt fra gurkemeje, der indeholder phytopeptider, som påvirker vækstfaktorerne i hårets cyklus, så der kommer flere nye hår og mindre hårtab.

Shampoo 5 har aktive ingredienser fra koffein og picoctone olamin, der kan vitalisere hovedbunden, stimulere hårvæksten og modvirke skæl. Samtidig går de aktive ingredienser ind og blokerer for omdannelsen af testosteron til hydro-testosteron, der kan hæmme og skade hårets vækst. Vi er klar på at lade det nye makkerpar komme an på en prøve.

Serum 1, 195 kr. Shampoo 5, 185 kr. Fra Purely Professional.

Det sidste strå

hair_booster.jpg

Vil du forebygge hårtab, er de bedste steder at sætte ind de samme områder, som påvirker resten af dit velvære. Søvn, motion og sunde måltider. Men hvis du allerede prioriterer en daglig gåtur, grøn og grov mad og de otte timer på langs, kan du have lyst til at føje en ekstra trumf til paletten, når det gælder din manke-mission. Og her kan et dagligt kosttilskud med zink, biotin og essentielle aminosyrer føles som den helt rigtige påmindelse om, at du og dit hår er på rette vej.

Hair Booster, Smuuk Skin, 300 kr.

Aerobic til hårsækkene

karmameju.jpg

Karmameju var blandt de første til at gøre tørbørstning cool, og nu vil det danske brand også gøre hovedbundspleje hot. Hovedbundsbørstning øger nemlig blodcirkulation og stimulerer dit nerve- og lymfesystem, så du sænker skuldrene, og dine hårsække sænker paraderne. Activate-børsten fjerner samtidig døde hudceller og rester af stylingprodukter, så hårsækkene iltes, og dine hårstrå ikke længere tynges.

Active Wet or Dry Scalp Brush, Karmameju, 150 kr.