Rose Svane begyndte at hækle for tre år siden – pludselig fik hun stor succes …
For tre år siden havde 23-årige Rose Svane aldrig hæklet så meget som en karklud, men i dag lever hun af sit håndarbejde og har udgivet en bog.
Hvornår begyndte du at hækle?
“Min mormor og oldemor hæklede altid, da jeg var lille, altså konstant. De hæklede gardiner, grydelapper, vaskeklude og granny squares, de klassiske firkanter med blomstermønster.
Når de ikke havde hækletøj mellem hænderne, strikkede de. Jeg er en dårlig nybegynder, så jeg kom først i gang for tre år siden efter nogle lidt hårde år i gymnasiet. Jeg var mentalt drænet, og min mor, som er uddannet healer og clairvoyant, sagde, at min psyke ville have rigtig godt af at lave noget kreativt.
På det tidspunkt var filmen 'Once Upon a Time in Hollywood' lige kommet frem. Der var en masse hippiepiger, der havde hæklede toppe på, og så faldt valget på hækling. Jeg cyklede hjem til min mormor, der stak mig en tynd nål og noget fint garn, som faktisk er det sværeste sted at starte, fordi der ikke er meget at holde på.
Derfor skriver jeg i min bog, at man snarere skal starte med en stor hæklenål (f.eks. 9 mm) og tykt garn. Efter en måned havde jeg hæklet min første taske. Den var virkelig grim, men jeg havde selv lavet den, og jeg var så stolt. Det føltes fedt at lykkes med et projekt, og jeg tror også, at det er derfor, jeg holdt fast. Jeg kan godt lide resultater, og dem kan man nemt nå, når man hækler.”
Annonse
Hvordan gik du fra én grim taske til at kunne leve af at hækle?
“Den grimme taske startede det hele, for folk kunne godt lide den, da jeg lagde den op på Instagram, hvor jeg havde ca. 20.000 følgere. Jeg havde allerede et univers dengang, men ikke nogen forretning.
Tasken ramte bare noget på det helt rigtige tidspunkt og gik viralt på Pinterest, hvor nogle havde lagt den op. Derfra kom folk tilbage til min profil og spurgte, hvor man kunne købe den. Jeg skrev, at den var hjemmelavet, og at der altså kun fandtes én.
Men jeg tænkte, at det måske var en mulighed for at få et sjovt fritidsjob – bortset fra at det havde taget mig en måned at lave den – og jeg vidste, at prisen aldrig kunne svare sig ift. arbejdstiden. Det er stadig svært, for der ligger jo så latterligt mange timer bag.
Min veninde og jeg åbnede en lille fælles shop på Instagram, men jeg tjente slet ikke penge nok. Til gengæld begyndte jeg at se folk på gaden, der havde kopieret min taske, hvilket jeg først syntes var nederen, men siden så som et kompliment og et udtryk for en stigende interesse for hækling. Så jeg skrev til Gyldendal – og fik en bogkontrakt.”
Hvordan lever man af at hækle?
“Bogen har gjort meget, og i det nye år udkommer den også på engelsk. Derudover holder jeg foredrag og afholder hæklekurser og tjener også penge på bestillingsopgaver.
Annonse
Lige nu er jeg i gang med at hækle en prototype på en kjole for et stort fransk brand, i efteråret solgte jeg hæklede trøjer i Magasin, og så er jeg altid frisk på et designsamarbejde.”
Flere berømtheder har båret dine designs. Hvad har betydet mest for dig?
“Det var meget stort for mig, da Emma Chamberlain (amerikansk influencer med 16 mio. følgere, red.) skrev en besked til mig i starten, efter at hun havde set nogle af mine tasker på Pinterest.
Det var totalt surrealistisk, at jeg havde lavet noget, som hun syntes var fedt. Jeg følte mig meget set for mit arbejde og sendte hende straks to tasker, og så ved man jo aldrig, men hun lagde billeder ud af begge tasker, og jeg fik nok 10.000 nye følgere.”
Annonse
Hvad ville du være, inden du fik gang i din hæklekarriere?
“Jeg har altid gerne villet læse psykologi, men selv om det ikke længere er planen, synes jeg, at jeg har connected hækling og psykologi. Jeg vil gerne slå et slag for de afledte affekter af at hækle, f.eks. er det meget meditativt.
Det er videnskabeligt bevist, at du frigiver serotonin, det såkaldte lykkestof, ved at strikke og hækle, og derfor er det jo ikke så mystisk, at hækling gør os gladere. Hvis jeg har en dårlig eller travl dag, hjælper det mig sindssygt meget at sætte mig ned og hækle, og hvis jeg er ude og føler mig stresset, får jeg mere ro på, når jeg finder hækletøjet frem.
Da jeg skulle finde på den her nederdel til jer, havde jeg haft en stressende dag og begyndte at sidde og sy pailletter på, for når man sidder med et stykke håndarbejde mellem hænderne, er der ikke plads til alle kaostankerne. Man kommer væk fra hovedet og ned i hænderne.”
Hvad kræver det at komme i gang?
“Noget tykt garn og en tyk hæklenål. Find en video på YouTube, så du har det visuelt foran dig og kan pause og spole tilbage.
Man får ofte at vide, at man skal starte med at hækle en karklud, og det er da også det nemmeste, men mit bedste råd er at starte med noget, du virkelig har lyst til at færdiggøre. Det kan godt være, at det er lidt mere udfordrende, men det er mere motiverende at arbejde på noget, man bliver gladere for end en karklud.”
Hvornår hækler du?
“Jeg starter ved morgenmaden og fortsætter frem til sengetid. I løbet af en dag har jeg gerne møder rundt omkring, og jeg har altid garn og nål med i tasken. Hvis jeg skal ud og drikke øl eller vin med mine veninder, hækler jeg, og når jeg ser standup, hækler jeg.
I starten fik jeg mange blikke fra folk, men nu er det heldigvis ved at blive mere normalt i bybilledet. Når jeg er hjemme, ser jeg altid en film eller hører en podcast imens og har heldigvis ingen ledige hænder til at scrolle på min telefon, og det er godt for mig. Jeg overtænker rigtigt meget, når jeg er på sociale medier, og jeg kan mærke, at det gør mig usikker på mig selv.
Min telefon er mega stressende for mig, for folk forventer hele tiden, at jeg er til rådighed. Jeg har brug for noget tid væk fra min telefon, og det får jeg automatisk, når jeg hækler.”
Hvorfor tror du, at et håndværk som hækling vinder særligt indpas i disse år?
“Vi har brug for noget hyggeligt og trygt i vores tilværelse i krisetider.”
Hvad er dit særkende, hvis du selv skal sige det?
“De fleste af mine ting er nogle, der skal bæres i solskin, f.eks. korte nederdele og bikinier. Jeg laver ikke mange store sweatre, men synes, at det er sjovt at lave noget, der modsiger materialet. At gøre uld til noget sommerligt.”
Hvor finder du inspiration?
“Min største og mest konstante inspirationskilde er film. Jeg er en kæmpe filmnørd og prøver ofte at kanalisere en filmvibe ned i et hækleri. I min bog har jeg en hel liste over film, der inspirerer mig, og ud over 'Once Upon A Time in Hollywood' er jeg vild med tidsbillederne i 'Blow' og 'Goodfellas'.”
Får alle i din familie hjemmelavede gaver?
“Det ville jeg ønske, men jeg har ikke tid, så jeg prioriterer at lave noget særligt til min lille kusine på tre år. Sidste år hæklede jeg en lille sweater til hende med planeter og rumskibe.”
Hvad ønsker du for det nye år?
“Personligt gad jeg godt at skrive en bog mere, for så snart jeg færdiggjorde den første, kom jeg på 15 nye opskrifter. Jeg kan faktisk ikke stoppe. På et lidt større plan håber jeg, at flere begynder at hækle eller at dyrke et håndværk. Jeg kan mærke, at jeg selv er blevet mere klimabevidst af at hækle, fordi jeg har fået en større respekt for de processer, der ligger bag det at skabe noget.
Jeg køber ikke så meget nyt tøj mere, ikke fordi jeg kun går i hæklet tøj, men det gør bare lidt ondt i hjertet at se alt det tøj, der bliver masseproduceret. Før var jeg blind over for det, jeg havde intet begreb om arbejdstimerne bag.
Selv om meget af det tøj, vi køber, er maskinelavet, sidder der folk bag de maskiner. Hvis flere blev bekendt med et håndværk, tror jeg, at de ville få en større respekt for deres forbrug.”
Hvad skal dig og din nye wrap-nederdel til nytår?
“Vi skal til fest! Mine veninder og jeg plejer at spise hos en af os, lave god mad, drikke en masse dejlige drinks og så tage videre til en fest efter klokken tolv.
Nederdelen passer godt til nytår, for den er lavet af glimmergarn, hvilket jo er festligt, og så er den bar uden at være for bar. Klokken tolv hopper jeg ned fra en stol og ringer til min familie og siger godt nytår.”
