Selvbruner uden striber

Sådan fikser du din selvbruner

Du kan sagtens få en smuk glød og farve med selvbruner, bare du husker at forberede huden.

Endelig juni! Sommeren står for døren, det er tid til at hoppe i et par shorts og lufte stængerne. Der er kun ét problem… Det er de færreste af os der har lyst til at vise vores ligblege ben frem til verden! Derfor; på med selvbruneren. 

Men ikke alle selvbrunere er lige samarbejdsvillige, og vi kender alle det ucharmerende stribede look. Derfor får du her fire gode tips til, hvordan du kan rede og korrigere din selvbruner, hvis uheldet skulle være ude. Slut med at ligne Oompa Loompa nogensinde igen!

Citroner, massere af citroner!

Bland citronsaft og bagepulver sammen, og lad det sidde på huden i et par minutter. Det fjerner den brune farve, og så er det både nemt, billigt og med naturlige ingredienser!

Ta' et karbad

Det lyder måske indlysende, men den mest skånsomme måde at fjerne selvbruner på, er ved at tage et bad. Giv dig selv et langt velfortjent karbad - det løsner det øverste lag af døde hudceller. Derudover kan du hjælpe processen lidt på vej, ved at bruge økologiske sukkerscrubs og produkter med mælkesyre også.

Tør-børstning og babyolie

I tilfælde af du ikke allerede ved det - eksfoliering er den bedste måde at undgå en dårlig selvbruner oplevelse på. Udover peeling kan du prøve tør-børstning.

Her bruger du en organisk børste i karbad eller brusebad uden at komme vand på. Når du har børstet kommer du babyolie på og lader det virke i ca. 10 min. Babyolien fugter intenst og får hudens overflade-celler til at udvide sig.

Herefter eksfolierer du ved hjælp af en scrub oven på olien, for at fjerne overskydende farve. Til slut skyller du det hele af med lunkent vand. 

Dette anbefales IKKE til ansigtet, og husk at være blid mod dig selv da denne metode godt kan være lidt hårdfør.

Rund træbørste fra The Body Shop, 115 kr.

Kommercielle produkter

Er du ikke så meget gør-det-selv typen så har St. Tropez udviklet en Tan Remover, en blid lotion til at fjerne selvbruner i op til 4 timer efter påføringen. Slut med brune hænder, hvis man har brugt selvbruner uden latexhandsker.

Self Tan Remover fra St. Tropez, ca. 110 kr.