Se 12 franske apoteksprodukter, du nu kan få i Danmark
Vi er flere, der har slæbt armene lange af franske apoteksprodukter, når vi har taget turen hjem fra Paris. Gerne inspireret af danske makeupartister, skønhedsredaktører og modeller. Nu er den tid ovre. Flere af de allermest populære produkter kan nu købes i Danmark og hurra for det! Vi giver dig et overblik:
Hudpleje- og spamærket Caudalies franske arv fornægter sig ikke. Caudalie er baseret på antioxidanterne polyfenoler fra vindruekerner, resveratrol fra skaller og stilke og drueolie og -saft, der fugter og opstrammer huden. I sensommeren 2013 kunne vi for første gang få fingrene i de franske produkter herhjemme – ikke mindst mærkets bestseller, den fantastiske fugtspray Beauty Elixir.
Premier Cru The Crème Riche, 995 kr.
Den berømte "skønhedseliksir", der også kan bruges til at fiksere makeup. Beauty Elixir, Caudalie, 345 kr.
Bioderma
Mærket har eksisteret i næsten 35 år, og produkterne er skabt ud fra viden om hudens egne mekanismer, som de ”efterligner” for at kunne genoprette hudens sunde balance bedst muligt. Nu fås mærket endelig på udvalgte apoteker i Danmark, og ud over den klassiske rensevand Sensibio H2O kan du også få fingrene i et udvalg af mærkets forskellige hudplejeserier.
Brug den klassiske rens på en vatrondel morgen og aften. Skal ikke skylles af. Sensibio H2O, 119 kr.
Fugtgivende og lindrende ansigtscreme til tør, sensitiv hud. Sensibio Riche, Soothing Cream, 139 kr.
Rochas
Rochas er indbegrebet af parisisk chik og har været det, siden modehuset åbnede i 1925. Grundlæggeren Marcel Rochas havde en lige så stor passion for dufte som for mode, og mærkets varme og tidsløse ”Femme” fra 1945, der var en hyldest til hans unge kone og muse Hélène, blev hurtigt en succes verden over. Efter 10 års pause kom mærket tilbage på de danske hylder i juni.
Annonse
Rochas relancerede begrebet ”Eau Fraiche” med duften Eau De Rochas i 1970, der har en frisk duft af lime, bergamot og koriander. Eau De Rochas, EDT, 50 ml, 380 kr.
Mango, jasmin og abrikosagtig osmanthus (ekstrakt fra osmanthustræet og parfumørens yndlingsingrediens) gør den nye duft både sofistikeret og blomsterrig. Secret de Rochas, EDP, 100 ml, 695 kr.
Sephora
I 1970 skabte franskmanden Dominique Mandonnaud et anderledes parfumeri, hvor produkterne, der normalt var gemt bag disken, nu kom ud i butikken, så kunderne kunne dufte, røre og teste, før de købte. I 1993 blev den hurtigvoksende butikskæde til skønhedsmekkaet Sephora. Siden maj 2012 kom mærket endelig i Danmark. Luksushårmærket Leonor Greyl, makeupmærket Make Up For Ever og Sephoras egen linje af hudpleje og makeup er bare få af de franske skønhedsprodukter, vi nu kan nyde godt af herhjemme i Sephora i Magasin på Strøget i København og i Field’s på Amager.
Det klassiske hårserum med silkeproteiner udglatter og beskytter håret mod varmestyling og solens stråler. Serum De Soie Sublimateur, Leonor Greyl, 235 kr.
Plejende olie, som du bare dypper en finger af gangen ned i for masser af fugt og næring til negle og neglebånd. Instant Nail & Cuticle Care, Sephora, 70 kr.
Balmain
Den dag i dag emmer Balmains mode og dufte stadig af ægte luksus og fransk elegance, og i august sidste år blev tre af mærkets ekstravagante dufte for første gang lanceret på dansk jord. I denne måned lancerer Balmain en gennemført parisisk eau de toilette ved navn Extatic, der er både sensuel og raffineret – indbegrebet af Balmain-kvinden.
Grøn mandarin, magnolia og fløjlsbløde musknoter gør den nye Extatic frisk og raffineret. Extatic, EDT, 90 ml, 675 kr.
En af firsernes mest efterspurgte parfumer, Ivoire, kom sidste år i en ny version med en duft af appelsin- og mandarinekstrakt, rose og cedertræ. Ivoire, EDP, 50 ml, 585 kr.
Annonse
Embryolisse
Hudplejemærket Embryolisse er elsket af makeupartister og modeller verden over særligt på grund af deres allerførste produkt: vidundercremen Lait-Crème Concentré – en multifunktionel og fugtgivende ansigtscreme, der kan bruges af alle hudtyper, og som fungerer perfekt som primer under makeup. Historien om Embryolisse startede med vidundercremen i 1950, og siden har sortimentet vokset sig stort med både makeup og rense-, krops- og solprodukter. Siden 2010 har det franske mærke været på danske hylder, og seneste skud på stammen er en kølende stick til øjnene, der øjeblikkeligt frisker øjenomgivelserne op.
Opfrisker til øjnene med bl.a. aloe vera. Radiant Eye Stick, 299 kr.