I et charmerende miks af klassikere, maskuline detaljer og sofistikerede blonder finder vi designer og ejer af Hofmann Copenhagen, Heidi Hofmann, 35. Hendes klædeskab afspejler kærlighed for kvalitet og unikke fund.
Mine dejlige strikfrakker! De er i uld, varme, og så passer de til det meste af min garderobe.
Hvem er din favoritdesigner?
Da jeg boede i Paris, arbejdede jeg sammen med designeren Phoebe Philo, så hun har en særlig stjerne hos mig, lige meget hvem hun arbejder for.
Hvad skiller du dig aldrig af med?
Jeg er god til at rydde ud i min garderobe og sælge ud, når skabet bliver for fyldt. Men mine smykker fra min mand og familie skiller jeg mig aldrig af med. Dem bruger jeg hver dag og vil gøre det resten af livet.